|
|
|
|
Ordet beton er fransk og betegner en kunststen
fremstillet af sand og sten, blandet med vand og cement, der er et hærdende
bindemiddel. Denne blanding har, med lidt forskellige bindemidler, været
brugt i et par tusinde år.
For at anvende denne kunststen som bærende bygningskonstruktion i
moderne byggeri, er det nødvendigt at give materialet trækstyrke
ved at indstøbe armeringsjern. I Danmark anvendtes denne teknik første
gang i 1891 til et jernbetondæk i Statens Museum for Kunst.
Herefter bredte anvendelsen sig hurtigt, og jernbeton er i dag det
mest anvendte konstruktionsmateriale i byggeriet.
Igennem den første halvdel af dette århundrede blev beton kun
anvendt i konstruktioner, som blev støbt i en støbeform opbygget på
den enkelte konstruktionsdels plads i bygningen.
Efter anden verdenskrig var presset på byggesektoren meget stort,
og der måtte findes en mere rationel måde at opføre bygninger på.
Det blev begyndelsen til anvendelse af industrialiserede metoder i
byggeriet. Set på verdensplan har den danske betonelementindustri
fra starten haft en førende position i den tekniske udvikling.
De første elementbyggerier opførtes i Danmark i begyndelsen af halvtredserne,
og derefter tog udviklingen fart. Takket være en kraftig udbygning af produktionsapparatet
og udvikling af teknikken i montagen lykkedes det at flerdoble den danske byggesektors
produktion over en tyveårig periode.
Det var især indenfor boligbyggeriet at betonelementerne fik deres gennembrud,
og ved opførelsen af storstilede boligprojekter i løbet af 60-erne
bidrog elementbyggeriet til at afhjælpe en mangeårig alvorlig boligmangel.
Udviklingen af disse nye byggesystemer har samtidig hævet den danske boligstandard
til et niveau, der hører til blandt verdens bedste. Blandt andet på
grund af at den industrialiserede fremstillingsteknik billiggjorde boligen for
den enkelte.
Erhvervsbyggeriet fulgte hurtigt efter, og allerede i 50-erne var der udviklet
flere elementsystemer til haller og kontorbyggerier.
I begyndelsen af 70-erne skete der en kraftig ændring i udformningen af
boligområderne og selve boligerne. Ændringerne kom som en følge
af megen kritik af størrelsesforholdene og den arkitektoniske udformning
i mange store boligbyggerier.
Boligområderne blev lave, tætte bybebyggelser og arkitekturen blev
udtryksfuld og varieret. Dette blev en kraftig udfordring for elementproducenterne,
som måtte om stille det industrielle produktionsapparat for at blive i stand
til at løse de meget individuelle og varierede byggeopgaver.
ELEMENTBYGGERI ER VARIATION
Flexibilitet
Fundamenter, vægge, facader, søjler, dragere, etageadskillelser og
tagkonstruktioner er de hovedbestanddele i bygningskonstruktionen, som betonelementudviklingen
naturligt har koncentreret sig omkring.
Man kan skelne mellem konstruktionselementer og elementer, som eksempelvis er
en del af en bygnings facadeudtryk. Normalt anvendes begge elementtyper i et byggeri.
Konstruktionselementer er oftest dele af standardsystemer, der er videreudviklet
så vel æstetisk som teknisk gennem mange års bearbejdning. Variationen
består ofte i ændring af spændvidde og armeringsgrad, mens grundformen
ikke forandres.
Der er udviklet systemer, som er særligt velegnede til erhvervsbyggeri.
Der kan bygges alle former for erhvervsbygninger med store, frie spændvidder
i produktions- og lagerhaller. I kontorhuse kan der med bærende facadeelementer
og fritspændende dækelementer skabes arealer, hvor konstruktionerne
ikke giver bindinger i flexibiliteten.
I boligbyggeriet er der en tendens til at gå væk fra de tidligere
meget anvendte bærende tværskillevægge, som lægger en
vis binding på flexibiliteten. Der anvendes i højere grad systemer
som er en kombination af bærende vægge og søjle/dragersystemer.
Til disse hovedelementer er der udviklet et meget varieret og specialiseret
betonelementprogram.
Dette udbud giver mulighed for at opbygge en bygningskonstruktion af betonelementer,
som netop passer til den enkelte bygherres aktuelle behov.
Formbarhed
Betonelementer støbes som regel i stålforme. Betonens evne til i
uhærdet stand at kunne tilpasse sig en støbeform giver mange muligheder,
som medfører et stort spillerum for arkitekturen.
Mange ens elementer giver et rationelt og billigere formarbejde. Men betonelementindustrien
har på trods af de stramme økonomiske rammer forstået også
at leve op til arkitekternes nye krav om løsninger, der kan specialopbygges,
såvel i overfladeprofilering som i størrelse.
Som eksempel kan nævnes sandwichfacade elementet, der i de senere år
har gennemgået en eksplosiv udvikling. Det anvendes nu i byggerier af høj
arkitektonisk værdi. Det kan blandt andet aflæses i en lang række
arkitekturpriser.
Overflader
Indvendige overflader på væg- og dækelementer leveres klar til
malebehandling eller tapetopsætning. Mange elementsystemer til erhvervshaller
har overflader som sagtens kan stå uden malebehandling. Indvendige overflader
på facadeelementvægge er oftest opside i formen, og de leveres med
glittet eller rullet overflade. Især den sidste danner en særdeles
god bund for malebehandling.
Facadeoverfladen, der som regel er formsiden på et betonelement, kan varieres
i det uendelige. Det er ikke blot støbeformens overflade, men også
tilslagsmaterialet i facadepladen og efterbearbejdningen, som kan varieres.
Efterbehandlingen bestemmer hvordan tilslagsmaterialet ses i overfladen.
Elementet kan få en let afsyring. Det blotlægger kun små sten
i overfladen og anvendes især hvor profileringen i overfladen er det egentlige
arkitektoniske udtryk.
De større sten i overfladen kan frilægges. Der anvendes en speciel
væske, som smøres i formen inden støbningen, og som gør
det muligt at frilægge tilslagsmaterialet ved at spule overfladen, efter
at elementet er afformet. Dette giver desuden en særdeles vejrbestandig
overflade.
Af andre eksempler kan nævnes slibning. Elementet slibes med slibemaskine,
således at overfladen står som terrazzo. Denne behandling kan give
meget spændende resultater.
Herudover kan man indstøbe teglsten eller andre former for uglaserede eller
glaserede klinker.
Der kan anvendes teglstensskaller, som lægges i en gummimatrice, der styrer
det ønskede forbandt. Hvis der anvendes en god kvalitet klinker, opnås
en meget vejrbestandig overflade.
Også indenfor denne type er der meget store variationsmuligheder i stentyper,
forbandt og kombinationer med betonbånd eller andre materialer.
Endvidere kan betonens farve varieres. Ud over nuancer af grå og hvid farve
fra selve cementen kan der tilsættes farvestoffer til betonblandingen, således
at overfladen kan få en lang række forskellige farver.
ELEMENTBYGGERI ER KVALITET
Holdbarhed
Betonkonstruktioner har stor styrke og stivhed. Blandt andet betyder dette at
betonelementerne som regel kan optage uforudsete påvirkninger, eksempelvis
lokale overbelastninger eller stødkræfter, uden at skades.
Styrken gør samtidig betonelementerne meget robuste overfor dagligt slid.
Tilfældige slag og andre påvirkninger vil i de fleste tilfælde
ikke efterlade mærkbare spor i overfladen.
Til udendørs konstruktioner er beton også særdeles velegnet,
fordi det normalt ikke er nødvendigt at sørge for særlig beskyttelse
af konstruktionerne mod vejrliget. Blot kræves det, at betonelementer til
udendørs anvendelse designes i overensstemmelse med god projekteringsskik
og hensyn til holdbarhed.
God projekteringsskik er i denne forbindelse efterlevelse af nogle enkle leveregler,
eksempelvis vedrørende valg af betontype, placering af armering og indstøbningsdele,
bortledning af overfladevand og hensyn til temperaturbevægelser. I Statens
Bygge forskningsinstituts publikation »Beton 5, Betonaltaners konstruktive
udformning« findes en instruktiv samling af en række af de nævnte
leveregler.
Kontrolleret kvalitet
I dag kender man levereglerne for design af betonelementer, og derudover sikrer
elementfabrikkernes systematiske kvalitetskontrol de færdige elementers
holdbarhed. Alle Betonelement-Foreningens medlemsvirksomheder er tilsluttet Betonelementkontrollen,
der som anerkendt kontrolordning godkendt af Dansk Ingeniørforening, på
bygherrens vegne overvåger elementfabrikkernes kvalitetssikring.
Vedligehold
Veludførte betonelementer kræver kun en yderst beskeden vedligeholdsindsats.
Vedligehold af rigtigt udformede overflader kan oftest begrænses til simpel
rengøring med nogle års mellemrum, afhængigt af miljø
og interesse for byggeriets fremtræden.
Det gælder for alle byggematerialer, også beton, at hele klimaskærmen
bør efterses med jævne mellemrum, for eksempel hvert tredje år.
Den beskedne vedligeholdsindsats ved betonelementer giver sig udslag i bygherrens
fremtidige driftregnskab i form af tilsvarende mindre udgifter mange år
frem.
Komfort
Betonkonstruktioner sikrer ofte bedre komfort i en bygning end lette konstruktioner.
Bedre indeklima
Betonkonstruktioner har gode varmeakkumulerende egenskaber. Det betyder eksempelvis
at man efter udluftning på en kold dag hurtigt genvinder en behagelig stuetemperatur,
fordi betonkonstruktionerne afgiver en del af den oplagrede varme til rumluften.
På grund af varmelagringen opnås også en jævn og dermed
behagelig indetemperatur i løbet af dagen. Betragtes temperaturforløbet
i en industrihal på en sommerdag, findes temperaturer som vist på
figuren for henholdsvis en bygning med let tagkonstruktion og en bygning med
tag af betonelementer.
Sammenligner man med et sæt anbefalede komforttemperaturer som vist på
skemaet side 29, ses at det ofte kan blive nødvendigt at etablere ventilations/køleanlæg
i bygningen med den lette konstruktion, medens bygningen, hvor råhuset er
af betonelementer, giver så gode temperaturforhold at køling er unødvendig.
Bedre lydisolation
Betonkonstruktioner isolerer langt bedre mod støj end lette konstruktioner.
Gener fra støj kilder udefra eller i naborum kan i huse af betonelementer
reduceres til et minimum, når detaljerne udformes omhyggeligt.
Desuden er det muligt at indbygge lydabsorberende materialer i betonelementers
overflader, så der også opnås fine akustik forhold i de enkelte
rum.
Stivhed og stabilitet
Med betonelementer opnås et meget stift råbus. Det betyder blandt
andet at selv kraftige vindsted ikke giver fornemmelse af bevægelser i konstruktionen.
Tilsvarende undgår man at generende rystelser fra gående og andre
støjkilder forplanter sig gennem etageadskillelserne.
Bedre indemiljø
Beton er i sig selv et neutralt naturmateriale.
Ved også at vælge miljømæssigt neutrale materialer ved
indretningen af et betonelementbyggeri tilgodeser bygberren på afgørende
måde velbefindendet for alle, der opholder sig i bygningen.
Et praktisk eksempel på dette ses i byggeri er for allergikere. Efter nøje
planlægning er disse byggerier opført med betonelementer, og der
er benyttet andre neutrale materialer ved indretningen.
ELEMENTBYGGERI ER ØKONOMI
Konkurrenceevne
Fordelen ved elementbyggeriets rationelle og industrialiserede produktion giver
sig udslag i lavere pris end for tilsvarende bygninger udført som traditionelt
håndværk. Denne fordel kan umiddelbart gøres op ved direkte
sammenligning mellem tilbudspriser på samme byggeri udført på
forskellig måde.
Der kan i denne forbindelse henvises til publikationen »Hvad koster byggeri«,
Kooperativ Byggeindustri, København, 1982.
Ikke alene elementfremstillingen på fabrikkerne meget rationel. Også
montagen er en nem og enkel proces, hvilket ses af de meget korte montagetider
for råhuse af betonelementer.
Den korte byggetid medfører både lavere renteomkostninger og hurtigere
ibrugtagning for bygherren.
Der er også en anden skjult men væsentlig økonomisk gevinst
ved betonelementhyggeri. Denne gevinst fremkommer i form af sparede vejrligs-
og vinterforanstaltninger, der normalt ikke er medregnet i tilbud for danske byggeopgaver.
Dels kan betonelementer året rundt fremstilles under velkontrollerede betingelser
på fabrikkerne, dels medfører den hurtige montage på byggepladsen
at råhuset hurtigt kan lukkes for vejrliget, så de videre arbejder
med indretning og installationer kan foregå under beskyttede for hold.
Kort byggetid
I forhold til traditionelle byggemåder kan der for byggerier i mellemstørrelsen
sædvanligvis spares omkring 3 måneders byggetid ved elementbyggeri.
Den kortere byggetid reducerer umiddelbart omkostningerne til administration og
drift af byggepladsen. Desuden spares væsentlige beløb i byggelånsrenter.
Endelig opnås en hurtigere forrentning af investeringen som følge
af den hurtigere ibrugtagning.
For et mellemstort byggeri med en samlet anlægssum på 30 mill. kroner
kan en betonelementløsning realiseret med en 3 måneder kortere byggetid
forventes at opnå besparelser og forøgede indtægter af størrelsesordenen
1 mill. kroner.
Lav brandrisiko
Betonkonstruktioner har gode brandtekniske egenskaber. I sig selv er konstruktionerne
ubrandbare, de har stor brandmodstandsevne, og de virker effektivt brandadskillende.
I almindelighed kan risikoen for mindre brandes opståen ikke undgås;
men det har stor værdi at branden hindres i at brede sig til større
områder. Endvidere er det afgørende at hovedkonstruktionen kan modstå
branden. Ved at anvende betonelementer er det som oftest muligt at opnå
den ønskede brandsikkerhed uden yderligere forholds regler.
For byggeøkonomien er det af stor betydning at konstruktionerne i sædvanlige
byggerier ikke kræver brandbeskyttelse i form af særlig beklædning,
brandbeskyttende maling, sprinkleranlæg eller andre forholdsregler.
Der kan i givet fald opnås en driftøkonomisk fordel ved at bygge
med tanke på brandsikkerheden. Dette gælder både hvad angår
begrænsningen af materielle tab, og begrænsningen af efterfølgende
tab på grund af produktionsstop.
God totaløkonomi
Følgende parametre er af væsentlig betydning for totaløkonomien:
• Byggeudgiften
• Renteudgiften i byggeperioden
• De løbende driftudgifter
• De løbende vedligeholdsudgifter
• Gensalgsværdien
Et velgennemtænkt betonelementbyggeri bevarer sædvanligvis en høj
gensalgsværdi. Dette skyldes blandt andet at byggerierne i mange tilfælde
kan omstilles til helt nye aktiviteter uden kostbare ændringer af rå
buset.
Sammen med de øvrige punkter der er behandlet i de foregående afsnit,
bliver det samlede resultat en virkelig god total økonomi, når der
bygges med betonelementer
|
|
|
|
