Forside | Indholdsfortegnelse | <<< | >>>

Bygherrens samarbejdspartnere

BYGHERRENS
SAMARBEJDSPARTNERE

Rådgiveren
Rådgiverens opgave er at bistå bygherren med at formulere byggeopgaven, så entreprenørerne får det fornødne grundlag til at kunne opføre byggeriet i overensstemmelse med bygherrens intentioner, indenfor den givne økonomiske ramme. Endvidere tilser rådgiveren på bygherrens vegne at intentionerne opfyldes under udførelsen.
De fleste byggesager vil kræve både arkitekt- og ingeniørbistand. Bygherren kan vælge at træffe aftale med ét firma om at forestå den samlede rådgivningsbistand som totalrådgiver, eller bygherren kan træffe separat aftale med de forskellige arkitekt- og ingeniørfirmaer der ønskesknyttet til opgaven.

Entreprenøren
Entreprenørens opgave er at realisere byggeprojektet på basis af det materiale, der fremlægges af bygherren og dennes rådgiver. Samarbejdet kan organiseres i en af følgende entreprisemodeller.

Totalentreprise
Bygherren og dennes rådgiver formulerer behov, krav og ønsker til opgaven på overordnet plan, hvorefter udførelsen og projekteringen overdrages til en entreprenør, der også råder over teknikere til at forestå den egentlige projektering.
 
Hovedentreprise
I sager hvor bygherren ønsker at fastlægge byggeriets detaljerede udformning eller eksempelvis har ønske om en ganske bestemt arkitektonisk linie inden arbejdet udbydes, står rådgiveren ofte for hele projekteringen, før det færdige projekt overdrages til entreprenøren for endelig realisering. Skriver bygherren kontrakt med en enkelt entreprenør om hele udførelsen, kaldes entreprisen for en hovedentreprise.


Fagentreprise/storentreprise
I stedet for hovedentrepriseformen kan bygherren vælge en opdeling i fagentrepriser, hvor der skrives kontrakt om udførelsen med hver enkelt fagentreprenør. Denne model kaldes udførelse i fagentreprise. Modellen kræver at bygherrens rådgiver forestår den nødvendige koordinering mellem fagentreprenørerne under udførelsen.

I sin grundform medfører fagentreprisemodellen mange enkeltkontrakter med forskellige entreprenører. Ofte vælges derfor en mellemform, hvor naturligt sammenhængende fagområder lægges sammen i såkaldte storentrepriser. Denne model er lettere at håndtere end fagentrepriseformen, men har i øvrigt samme principielle opbygning.

 
PLANLÆGNINGSFORLØBET

Som alle andre bygge- og anlægsarbejder kræver et vellykket betonelementbyggeri nøje planlægning. Dette opfyldes hensigtsmæssigt ved at følge den sædvanlige fasemodel:

• Byggeprogram
• Dispositionsforslag
• Projektforslag
• Forprojekt
• Hovedprojekt
• Udførelsesplanlægning

Forløbet kan gennemføres på mange måder. Ofte vælges en form, hvor de enkelte faser naturligt glider over i hinanden uden egentlige afbrydelser i forløbet. Endvidere kan de forskellige faser varetages af forskellige parter i byggesagen. Dette omtales nærmere i det følgende.
I større byggesager er det sædvanligt at der nedsættes et byggeudvalg med repræsentation fra bygherre, brugere og teknikere. Dette byggeudvalg giver bygherren mulighed for at følge faseforløbet på nærmere hold, og det kan samtidig være et smidigt organ for udveksling af overordnede informationer i sagen, såfremt de forskellige parters repræsentanter i udvalget er berettigede til at træffe bindende aftaler vedrørende opgavens løsning.

Byggeprogram
Byggeprogrammet er en koordineret sammenfatning af bygherrens krav til opgaven. Byggeprogrammet udarbejdes sædvanligvis i samarbejde mellem bygherre og rådgiver.
Ved udarbejdelse af et byggeprogram kan en checkliste som hosstående være nyttig. Det er væsentligt at alle punkter ofres en overvejelse, fordi der er tale om forhold hvor manglende opmærksomhed i sagens start erfaringsmæssigt kan volde meget store problemer på senere tidspunkter. I de fleste byggesager vil svaret på mange af listens punkter ikke give anledning til vide reaktion.

Forhold der er egenartede for det aktuelle byggeri, bør altid præciseres. Eksempelvis bør det oplyses om der skal foregå særligt støjende, farlige, renlighedskrævende eller andre usædvanlige aktiviteter i et eller flere af bygningens rum.

Ved opgaver der skal udføres i totalentreprise kan byggeprogrammet danne grundlag for tilbudsgivningen. I så fald udarbejder de bydende principforslag til opgavens løsning i forbindelse med afgivelsen af tilbud, og projekteringen svarende til det resterende faseforløb varetages af den total entreprenør, hvis tilbud bliver valgt. Denne projektering indregnes i entreprenørens tilbud.


Dispositionsforslag
Dispositionsforslaget udarbejdes sædvanligvis af bygherrens rådgiver i samråd med bygherren og kan eksempelvis omfatte:

I motiveringen for dispositionsforslaget bør indgå vurdering af relevante alternative muligheder vedrørende bygningsformer, samt konstruktions- og installationsprincipper. Her kan elementleverandøren med fordel tages med på råd.

Dispositionsforslaget kan danne grundlag for tilbudsgivningen ved totalentrepriser, eller ved byggeopgaver der er baseret på et standardiseret byggesystem. Projekteringen svarende til det resterende faseforløb varetages herefter af entreprenøren, som indregner dette i tilbudet.


 
Projektforslag
Projektforslaget er en udbygning af dispositionsforslaget. Denne udbygning forudsætter at der er truffet alle de beslutninger som er afgørende for projektet, for eksempel:

•	Redegørelse for udnyttelse af grundens areal, herunder udnyttelsesgrad og friarealernes anvendelse.
•	Beliggenhedsplan, etageplaner, hoved- snit i bygninger, samt facadetegninger.
•	Planer og snittegninger af konstruktioner og installationer.
•	Bygningabeskrivelse med forslag til materialevalg, samt konstruktive og installationsmæssige hovedprincipper.

Af hensyn til det videre projekteringsforløb er det vigtigt, at alle forhold af betydning for de forskellige faggruppers videre udformning af projektet afklares i projektforslagsfasen.

Forprojekt
I løbet af forprojektfasen rettes det nu foreliggende projektmateriale til, så det kan danne grundlag for principiel myndighedsgodkendelse.

Hovedprojekt
Hovedprojektet er en detaljering af opgaven således at projektmaterialet kan danne grundlag for endelig myndighedsgodkendelse og for udførelsen. Eksempelvis kan hovedprojektet omfatte:

Hovedprojektet kan danne grundlag for udbud i hoved-, stor- eller fagentreprise. Detaljetegninger og beregninger vedrørende råhuset kan i større eller mindre omfang overlades til elementleverandøren. En del af projekteringsudgifterne overføres til elementleverandøren, der indregner et tilsvarende projekteringstillæg i elementprisen.

Udførelsesplanlægning
Den endelige planlægning af udførelsen baseres på hovedprojektet og kan omfatte:

•	Detaljerede leverance- og arbejdstidsplaner.
•	Værkstedstegninger og styklister til produktion af betonelementer og andre præfabrikerede bygningsdele.
•	Arbejdstegninger til byggepladsbrug, herunder oplægningsplaner til betonelementmontagen.
•	I forbindelse med planlægningen af udførelsen afklares desuden behovet for byggepladsfaciliteter.

Afhængigt af kontraktforhold varetages de forskellige dele af planlægningen i denne fase af forskellige parter i projektet.

For eksempel kan værkstedstegningerne til betonelementerne mod et pristillæg udføres af elementleverandøren, som sender tegningerne til godkendelse hos den projekterende, eller det kan være den projekterende der udarbejder værkstedstegningerne. I alle tilfælde bør den projekterende her være indstillet på mindre justeringer af detaljer i forhold til hovedprojektet, så værkstedstegningerne kan blive tilpasset den aktuelle elementleverandørs produktionsrutiner.

INDHENTNING AF TILBUD

Reglerne for indhentning af tilbud i byggesager er nedfældet i licitationsloven, der har til formål at beskytte både bygherrer og tilbudsgivere under prisdannelsen.

Licitationsloven omtaler tre metoder til indhentning af tilbud:

• Underhåndsbud
• Bunden licitation
• Offentlig licitation

Ved ønske om underhåndsbud på et byggearbejde rettes henvendelse til en eller højst to entreprenører, der anmodes om at afgive tilbud på det pågældende arbejde.

Ved bunden licitation rettes henvendelse til et begrænset antal bydende, normalt 2-5, som opfordres til at deltage i licitationen. Licitationen afholdes på et bestemt tidspunkt, hvor alle tilbudene åbnes samtidig. Ved bunden licitation skal bygherren normalt acceptere det billigste tilbud eller forkaste dem alle.

Ved offentlig licitation bekendtgøres opfordringen til at byde sædvanligvis via annoncer i dagspressen. De interesserede rekvirerer selv udbudsgrundlaget. Ligesom ved bunden licitation åbnes alle indkomne til bud samtidig på et forud fastlagt tidspunkt; men ved offentlig licitation er bygherren berettiget til at vælge frit mellem de indkomne tilbud, med mindre der er tale om statsligt eller statsstøttet byggeri.

KONTRAKT

Når bygherren har indhentet tilbudene, skrives kontrakt på basis af udbudsmaterialet og entreprenørens tilbudsmateriale.

Kontrakten kan opsættes som en egentlig entreprisekontrakt eller i form af en accept. Accepten er det almindeligste.

I entreprenørens tilbudsmateriale vil altid indgå et sæt standardforbehold fra den på gældende entreprenørs brancheforening. Standardforbeholdene regulerer vilkårene på særlige områder, der ellers erfaringsmæssigt kan medføre vanskeligheder i kontraktforholdet. Også Betonelement-Foreningen har udarbejdet et sådant sæt standardforbehold der er anmeldt til Konkurrencerådet.

 
OVERORDNET TIDSPLAN

Beslutning om at iværksætte en byggeopgave baseres på byggeprogrammet, der som tidligere omtalt ofte bliver til i samarbejde mellem flere parter. Dette arbejdes tidshorisont afhænger i det væsentlige af bygherrens organisationsform.

Når programmet foreligger afhænger længden af perioden frem til byggeriets start på byggepladsen af flere faktorer. Blandt andre kan nævnes byggeriets størrelse og bygningstypen.

For et ukompliceret byggeri baseret på et af markedets standardiserede byggesystemer vil det være muligt at begynde arbejdet på byggepladsen i løbet af et par måneder, efter at den endelige beslutning om realisering af byggeriet er truffet.

Ved mere komplicerede byggesager, hvor der måske ønskes stor brugerindflydelse på projektets udformning, eller hvor der ønskes fuldstændig afklaring af hele projektet før byggeriets start på byggepladsen, kan der forløbe 8-10 måneder mellem byggeprogram og start på byggeplads.

 
I betonelementbyggerier er det vigtigt at bygherren i hovedtidsplanen disponerer fornøden tid til elementleverandørens eventuelle projekteringsindsats, udarbejdelse af værkstedstegninger samt elementproduktion, før råhusmontagen regnes påbegyndt.

Ved sektionsopdelte byggerier bør hovedtidsplanen endvidere klart markere rækkefølgen i byggeriets opførelse, så elementleverandøren kan tilrettelægge sin planlægning og elementproduktion i den rækkefølge der er gunstigst for byggeriet.

Hvad angår udførelsestiden kan denne for et standardiseret betonelementbyggeri blive så kort som ca. 6 måneder. Til mere individuelt prægede byggerier i mellemstørrelsen kan der normalt regnes med en udførelsesperiode på omkring 9-10 måneder, medens der til større etagebyggerier må regnes med en udførelsesperiode på 12-15 måneder.

De viste eksempler på hovedtidsplaner for byggerier i mellemstørrelsen giver et indtryk af byggetypens betydning for tidsplanen. Uanset entrepriseform skal der ved et individuelt præget byggeri afsættes længere tid til projektering og udførelse end ved et standardiseret byggeri.

Forside | Indholdsfortegnelse | <<< | >>> | Til toppen af siden