Forside | Indholdsfortegnelse | <<< 

Elementproduktion

Fremstillingsprocessen
Fremstilling af betonelementer omfatter udover den løbende kvalitetskontrol følgende hovedpunkter:

• tilrigning af form
• armeringstildannelse
• opspænding (ved strengbeton)
• ilægning af armering og indstøbningsdele
• støbning
• hærdestyring
• afforskalling
• efterarbejder
• lagring.

Arbejdsprocesserne varierer mellem de forskellige elementtyper.

Tilrigning af form
Sideforme til strengbetonelementer monteres på spændbordet, og der placeres endeskot mellem de enkelte elementer. Før formene lukkes sammen om armeringen påføres der formolie for at lette den senere afformning.

Vandrette forme anvendes blandt andet til indvendige vægelementer, facadebagvægge og sandwichfacader. Den vandrette form består af et formbord, bvorpå elementets kant afgrænsninger monteres. Mellem kantafgrænsningerne monteres udsparingskasser til døre, vinduer og andre krævede udsparinger.

Batteriforme anvendes til indvendige vægelementer og til facadebagvægge. Formene står lodret og består først og fremmest af de to store formsider, hvoraf den ene kan lukkes helt op om et hængsel i bunden. Mellem de to formsider placeres formafgrænsning for elementets bund og endeflader, ligesom der kan placeres udsparingskasser til døre, vinduer og andre udsparinger.

Både til batteriforme og vandrette forme kan kantafgrænsninger og udsparingskasser laves med forskellige profiler. Derved kan dannes de ønskede fugelåse i elementrande, smig eller rundinger i vindueskarme, affasning af kanter og andre detaljer.

Specielt til sandwichfacadeelementer, hvor forpladen støbes ned mod formbunden, placeres ofte særlige profiler eller profilplader i bunden af formen. Dermed opnås rige muligheder for at strukturere og forme den udvendige side af elementet, svarende til de arkitektoniske ønsker.

 
Armeringstildannelse
Al armering gøres klar i armeringsværkstedet, så der ikke senere skal foregå nogen tildannelse ved formen.

Armeringsstænger og armeringsnet skæres til i de dimensioner der senere bliver brug for, ligesom alle bøjler bukkes på forhånd.

Standardarmering til eksempelvis døroverliggere eller flangearmering til I-bjælker er lagervarer på fabrikken.

Større armeringsenheder svejses gerne sammen i armeringsstængernes krydsningspunkter, så de bliver lette at håndtere.

Opspænding
Fremstilling af strengbetonelementer sker på spændborde. Her trækkes linerne ud mellem spændbordets to ender, idet linerne trækkes gennem alle de lukkede bøjler der forinden er lagt ud på spændbordet.

 
Efter opspændingen justeres bøjlerne på plads langs linierne, og der suppleres med eventuel særlig armering ved vederlag eller huller.

Spændbordene er almindeligvis 50-100 m lange, så der samtidig kan fremstilles en lang stribe dækelementer eller bjælkeelementer på spændbordet.

Ilægning af armering og indstøbningsdele
Den færdigtildannede armering fra armeringsværkstedet monteres i formen. Til at sikre det korrekte dæklag mellem en formside og de yderste armeringsstænger anvendes særlige afstandsklodser, der effektivt sikrer at armeringen ligger fast under den senere støbning.

De forskellige armeringsdele i formen bindes sammen i krydsningspunkterne mellem armeringsstængerne.

Indstøbningsdele til el-installationer, løftebøjler og andre beslag fastgøres til formsiderne eller armeringen.

Støbning
Støbningen foregår sædvanligvis ved at afmålte betonmængder fyldes i formen, hvor efter betonen vibreres.

Vibreringen sikrer at betonen bliver tæt og fylder formen helt ud omkring alle armeringsstænger og indstøbningsdele.

Batteriforme og en del formborde har indbyggede vibratorer, der transmitterer svingningerne til betonen via støbeformen.

Alternativt anvendes stavvibratorer, der stikkes ned i den friske beton med passende mellemrum.

Efter vibreringen får betonen gerne lov at hvile lidt, før overfladen rettes endeligt af. Afhængigt af de projekterendes overflade- krav glittes eller filtses opsiden i vandret støbte vægelementer.

Sandwichfacadeelementer støbes i to omgange. Først støbes forpladen i bunden af formen med en beton beregnet til at modstå vejrliget. Når denne beton er vibreret lægges isolering oven på forpladebetonen, hvorefter bagvæggens armering placeres oven på isoleringen. For at sikre forpladens fastholdelse i det færdige element er der særlige, rustfrie stålforbindelser mellem forpladens og bagvæggens armering.

Endelig støbes bagvæggen som det øverste lag i formen. Denne støbning svarer helt til støbningen af et vandret vægelement.

Endnu en særlig støbeproces fortjener opmærksomhed, nemlig fremstillingen af extruderede huldæk.

Extruderede huldæk fremstilles i lange baner på et spændbord, hvor der som ved anden strengbetonfabrikation er spændt liner ud.

Hen over spændbordet føres nu en maskine, der presser (extruderer) en meget vandfattig og dermed formfast beton ud på spændbordet. Maskinen former betonen direkte i den færdige tværsnitsform, og den friske beton er så fast og stabil at der ikke kræves formsider til at holde formen.

Efter extruderingen skæres banen op svarende til de ønskede elementlængder. Desuden skæres der huller i den friske beton svarende til de krævede udsparinger.

Forspændte huldæk fremstilles også i forme monteret på spændbord med gennemgående liner.

Hærdestyring
Efter støbningen beskyttes elementernes opsider mod udtørring. Enten ved at tildække betonen med plast eller ved at påføre curingmembran.

Curingmembranen sprøjtes med en forstøver ud over betonen, hvor den danner en hinde der på samme måde som en plastoverdækning hindrer vandets fordampning fra betonoverfladen.

Ofte er der indbygget varmelegemer i formene. Dermed kan betonens temperatur styres, og der kan opnås en tidligere modning af betonen. Det skyldes at hærdeprocessen i betonen forløber hurtigere med stigende temperatur.

Afforskalling
Når betonen har opnået en passende modenhed (og dermed styrke) løsnes formene, og elementet løftes op af formen.

Efter støbning af strengbetonelementer skæres linerne over mellem de forskellige elementer på samme spændbord inden afforskalling.

Til løft af elementet under afforskallingen og under den senere transport og montage kan elementet forsynes med løfteanordninger. Det kan være:

• dornhuller
• inserts
• løftebolte
• løftebøjler
• specialankre

De fornødne løfteanordninger aftales på planlægningsstadiet mellem elementleverandør og montageentreprenør. De fleste leverandører har en fast standard.

Anvendelsen af de forskellige løfteanordninger er nøjere beskrevet i Betonelement-Foreningens pjece «Transport og montage af betonelementer».

 
Efterarbejder
Når afforskallingen er overstået følger eventuelle efterarbejder, specielt for facadeelementer.

Det kan for eksempel dreje sig om frilægning ved spuling af overfladen. Metoden forudsætter at formbunden har været påført et retarderende middel inden støbning. I forpladens yderste lag på et par millimeters dybde bliver det dermed muligt at spule cementpastaen bort, så de specielle sten i for pladens beton træder frem i en karakteristisk og yderst robust overflade.

Tilsvarende kan man afsyre glatte betonoverflader for at sikre et jævnt og ensartet overfladeudseende.

Lagring
De færdige elementer lagres normalt udendørs på fabrikkens lagerplads indtil de videresendes til byggepladsen.

Lagringen betyder at elementerne før transport vinder yderligere styrke, så risikoen for transportskader formindskes.

Ved lagringen opnås desuden at betonens svind når at klinge ud før endelig indbygning. Det kraftigste svind sker i de første døgn efter støbningen. Modsat pladsstøbt beton, hvor hele svindbevægelsen træder frem i den færdige konstruktion, bliver svindbevægelserne i et elementbyggeri således stærkt reduceret takket være den forudgående lagring.

Væg- og facadeelementer oplagres sædvanligvis i specielle lagerreoler, hvorfra de oplagrede elementer kan hentes frem i vilkårlig rækkefølge.

Søjler, bjælker og dækelementer oplagres vandret med understøtningerne placeret så der ikke opstår væsentlige kræfter i elementet på grund af egenvægten. Bortset fra meget store elementer lagrer man ofte i flere lag for at spare lagerplads. Denne lagerform gør det vigtigt at have planlagt leveringsrækkefølgen på et tidligt tidspunkt.

 
Kvalitetssikring
Alle Betonelement-Foreningens medlemsvirksomheder er tilsluttet Betonelement kontrollen (BEK).

BEK er en kvalitetssikringsordning i henhold til Dansk Ingeniørforenings »Standard vedtægt for Kontrolordninger«, og BEK's vedtægt og Tekniske Bestemmelser er godkendt af Dansk Ingeniørforening.

Kontrolordningens regler og detaljerede krav til kvalitetssikring, som er beskrevet i »Tekniske bestemmelser for Betonelementkontrollen«, er i overensstemmelse med Betonnormen, DS 411, og Basisbetonbeskrivelsen, hvad angår kravene til materialer, udførelse og kontrol.

Kontrolordningen sikrer bygherren at fremstillingen af elementer på de tilsluttede virksomheder sker under forhold der fuldt ud tilfredsstiller Boligministeriets krav om kvalitetssikring, herunder en dokumenteret kvalitetskontrol.

Boligministeriets krav til byggeriets kvalitetssikring er beskrevet i cirkulærer fra Byggestyrelsen.

Som leverandører til byggeriet kan Betonelement-Foreningens medlemsvirksomheder også uden videre leve op til kravet om 5 års leverandøransvar.

Produktionsapparatet
Optagelse i kontrolordningen forudsætter at virksomheden råder over et produktionsapparat der med rette kan antages at kunne levere produkter af ensartet og høj kvalitet.

Produktionsapparatet regnes i denne forbindelse at omfatte såvel personalemæssige som fysiske ressourcer.

Det kræves at de enkelte dele af produktionsprocessen varetages/overvåges af funktionsspecialister. Dette gælder lige fra produktionsplanlægning til afsluttende håndtering på lagerpladsen.

Kontrolordningen stiller en række krav til kontrol, oplagring og behandling af delmaterialer til betonfremstillingen samt til betonblandeanlægget, således at al beton kan fremstilles på sikker måde efter den aktuelle blanderecept.

Tilsvarende omfatter kontrolordningens krav til produktionsanlægget betingelser for hensigtsmæssigt værksted og lager, for armering og indstøbningsdele, formmateriel, færdiglager og andre funktioner.

Intern kontrol
Betonelementkontrollens Tekniske Bestemmelser foreskriver art og omfang af virksomhedernes interne kontrol.

Denne kontrol er baseret på statistiske metoder. Der foretages en opdeling i varepartier, hvorfra der udtages tilfældige stikprøver til kontrolmåling. Resultatet af kontrolmålingerne benyttes efter nøjere foreskrevne regler til at afgøre om det pågældende vareparti er af acceptabel kvalitet.

Opdelingen i varepartier til den statistiske kontrol følger fabrikkens samlede produktionsplanlægning. Kontrolafsnit med reference til en enkelt byggeplads forekommer derfor normalt ikke.

Ved modtagelse af leverancer til fabrikken omfatter den interne kontrol en særlig mod tagekontrol. Modtagekontrollen kan være baseret på egen bestemmelse af egenskaberne eller – ved certificerede varer – på underleverandørens certifikater. Modtagekontrol omfatter for eksempel armeringskvalitet og kvalitet af betonens delmaterialer: cement, tilsætningsstoffer, sand- og grusmaterialer.

I forbindelse med betonfremstillingen kontrolleres doseringen af delmaterialerne. Fra den friske betonblanding udtages prøver til yderligere kontrol af de væsentligste parametre i betonens egenskaber. Der støbes også særlige prøvelegemer til senere kontrol af styrken.

I produktionshallen foretages kontrol af støbeklar form. Der kontrolleres især armeringsarrangement, herunder armeringstype, armeringsdimension, antal armeringsstænger og -bøjler, armeringens hovedmål samt dæklagene. I strengbetonelementer kontrolleres desuden forspændingskraften i linerne.

På færdige elementer kontrolleres at tolerancerne på elementets hovedmål er over holdt. Herunder foretages måling af elementets længde, bredde og højde, ligesom eventuel pilhøjde samt formskævhed og vinkelskævhed eftermåles. Med en særlig dæklagsmåler kontrolleres at dæklagskravene også er overholdt efter støbning. Endelig undersøges elementerne for synlige fejl, og det kontrolleres at elementernes mærkning er forskriftsmæssig.

Ekstra kontrolkrav til den enkelte ordre bør undgås, da de vanskeliggør overholdelse af de omfattende, indarbejdede rutiner på fabrikkerne.

Ekstern kontrol
Virksomheden sender løbende de indsamlede kontroldata til Betonelementkontrollens sekretariat. Endvidere indsender virksomheden særlige kvartalsrapporter med oversigt over forløbet af den interne kontrol i det pågældende kvartal.

Betonelementkontrollens sekretariat følger desuden virksomhedens drift via uanmeldte kontrolbesøg. Ved kontrolbesøgene foretages en gennemgang af virksomhedens kontrolfunktion. Der foretages stikprøve vis gennemgang af måleresultater og disses bearbejdning.

Desuden er bygherrer, projekterende og udførende altid velkomne til at aftale besøg på Betonelement-Foreningens medlemsfabrikker. Det kan anbefales at aflægge besøg på fabrikken ved fremstillingen af de første elementer til en konkret byggesag. Bygherre og projekterende kan derved konstatere om elementerne indfrier alle forventninger, eller om der skal aftales en ændring af specifikationerne før en større serie produceres.


TRANSPORT

Fra fabrik til byggeplads
Sædvanligvis transporteres betonelementer via vejnettet, men jernbanetransport og skibstransport kan komme på tale ved større afstande.

Ved biltransport køres betonelementerne direkte fra fabrik til byggeplads uden behov for omladning.

Valg af vogntype
Vogntypen bestemmes på baggrund af elementernes vægt og størrelse ud fra de forskellige vogntypers lastevne, hjulafstand, venderadius og længde.

Der vælges normalt mellem blokvogn, ladvogn, nedbygget ladvogn og reolvogn.

 
Valg af transportrute
Det danske vejnet tillader sædvanligvis transport af elementer inden for følgende størrelsesgrænser:

• Længde: Ca. 30,0 m
• Bredde: Ca. 3,0 m
• Højde: Ca. 3,6 m

Transport af større elementer vil normalt kræve særlig køretilladelse fra politiet. I visse tilfælde vil den type transporter blive pålagt restriktioner for tidspunkter for kørslen.

Ruten fra fabrik til byggeplads planlægges med hensyn til vægtbegrænsninger for kørebaner, broer og eventuelle færger. Ligeledes tages nøje hensyn til højde-, bredde- og længdebegrænsninger på grund af vej bredde, vejsving, broer, elledninger, færger, ind kørsler, porte samt skilte og andre forhindringer.

Endelig undersøges også vejforholdene, herunder kørebanens beskaffenhed, færdselstæthed, eventuelt vejarbejde eller lokal ensretning af trafikken.

Læsseplan
En læsseplan indeholder oplysninger om de valgte vogntyper, elementernes form og læsseorden, samt om hvor på byggepladsen elementerne skal leveres.

Med en veldisponeret læsseplan bliver elementerne læsset svarende til montagerækkefølgen, således at de straks ved ankomst til byggepladsen kan løftes på plads i bygningen direkte fra vognen.

Elementmodtagelse på byggepladsen
Byggepladsen bør altid indrettes med gode byggepladsveje der sikrer ordentlige til- og frakørselsforhold, med fornøden vige- og vendeplads.

Byggepladsveje skal have fast, afvandet bund, og der skal sørges for at elementvogne kan afsættes på fast og vandret underlag med jernplader under støtteben.

Modtagekontrol
Straks ved ankomst til byggeplads undersøges elementerne. Herunder kontrolleres elementernes mærkning for korrekt elementtype og -nummer.

Eventuelle synlige fejl og mangler meddeles omgående til fabrikken for at aftale forholdsregler til hindring af montagestop. Der kan være tale om transportskader i form af revner, afskalninger og lignende.

 
Aflæsning
Til aflæsning og montage skal benyttes kran eller kraner, der er velegnede til den aktuelle byggeopgave.

Der kan vælges mellem tårnkraner og mobilkraner. Tårnkraner stiller store krav til underlaget, men giver til gengæld betydelige fordele i kraft af manøvreringsdygtigheden, samtidig med at landingen af elementer oftest kan overses fra førerhuset.

Af hensyn til effektiv udnyttelse af krankapaciteten bør de projekterende altid drage omsorg for, at der i elementprojektet ikke findes nogle få elementer der er væsentlig tungere end alle øvrige elementer i projektet.

Mobilkraner stiller mindre krav til underlaget og er især velegnet til lavere byggerier.

Til løft af elementerne anvendes forskelligt anhugningsgrej, afhængigt af elementtype og de indstøbte løfteanordninger i elementet.

Dorne er velegnede til montage af søjler og bjælker. Dornen trækkes gennem elementets dornhul og sikres mod udglidning.

Klokker og kløer anvendes til anhugning af løftebolte. Løftebolte må ikke udsættes for skævt træk og kræver derfor normalt anvendelse af løfteåg.

Specialankre giver mulighed for anhugning af elementer uden anvendelse af løfteåg, idet ankrene kan optage skævt træk.

Klemmeåg og skeer anvendes til montage af visse huldækelementer. Klemmeåg skal altid forsynes med sikkerhedsstrop.

Andre dæktyper er forsynet med løftebøjler beregnet til anhugning med kroge.

Arbejdstilsynets regler
Arbejdstilsynet har udarbejdet regler ved rørende håndtering af betonelementer. Disse sikkerhedsbestemmelser er indarbejdet i Betonelement-Foreningens publikation » transport og montage af betonelementer«.

MONTAGE

Elementopstilling
Montage af betonelementer bør altid forestås af erfarne entreprenører, der er kendt med de særlige forhold ved byggemetoden.

Ved landing af elementet lader kranføreren elementet »træde« på vederlaget, således at kranen fortsat har kontrollen, medens elementets stilling kan kontrolleres og eventuelt justeres.

Før elementet frigøres fra kranen skal det afstives på forsvarlig måde. Afstivningsmetoden afhænger af elementtyperne, som illustreret på figurerne.

Dækelementer kan uden videre afstivning oplægges på de underliggende bjælker og vægge.

Projektmaterialet bør indeholde oplysning om tolerancer på elementernes placering og eventuelt lodstilling.

Det er naturligvis afgørende at montagen udføres under sikre forhold for personalet. Dette opnås gennem nøje planlægning af byggeprocessen. Ud fra denne planlægning skal den enkeltes ansvarsområde præciseres i den udstrækning det er muligt. Der kan i denne forbindelse henvises til Arbejdsmiljølovens §33 om den projekterendes ansvar.

 
Armeringsarbejde og samlinger
Efter opstilling af elementerne monteres bolte, vederlagsdorne og andre blivende forbindelseselementer.

I fuger mellem vægelementer og mellem dækelementer placeres den foreskrevne fugearmering. Fugearmeringen sikrer sammenhængen i den færdige bygning. Ofte forlanger den lokale bygningsmyndighed at blive tilkaldt for at syne fugearmeringen, før støbning af fugerne tillades.

I en del elementsystemer, specielt i halbyggerier, baseres sammenhængen på svejsesamlinger i stedet for fugearmering. I så fald er der i elementerne indstøbt særlige forankringsplader.

Kravene til svejsninger og kontrollen heraf bør altid afpasses afhængigt af om svejsningerne er en del af det bærende system, eller om de blot er en montageforanstaltning.

Fugestøbning
Ved udstøbning af fuger mellem elementer skelnes mellem understopninger, vægfuger og dækfuger.

Understopninger
Understopning er en udfyldning af fugen under vægelementer, søjler eller bjælkevederlag efter elementets opstilling.

Til understopningen anvendes en forholdsvis tør mørtel der holder formen, når den er presset ind i fugen.

Understopningen kan foretages fra begge sider af fugen, eller der kan etableres modhold på den ene side, hvorefter mørtelen presses ind fra den anden side.

Vægfuger
Fuger mellem vægelementer støbes normalt ovenfra ved at hælde en letflydende mørtel ned i fugen.

Fuger med en afstand mellem elementkanterne på indtil 3 mm er selvforskallende, medens større fuger kræver lukning med for eksempel strimler af skumnylon.

Tæt udstøbning af vægfugen sikres ved at bearbejde fugebetonen med et armeringsjern i takt med opfyldningen.

Dækfuger
Fuger mellem dækelementer støbes med en letflydende mørtel eller en letflydende beton med stenstørrelse op til 6-8 mm. Dækfugerne er normalt selvforskallende nedad, medens kantfuger ved trappeskakte eller langs facader kræver en kantforskalling.

Sandwichelementer til facader udformes sædvanligvis sådan at den øverste del af forpladen med kuldebroisolering fungerer som kantforskalling.

Effektiv udfyldning af fugerne kan sikres ved anvendelse af stavvibratorer, der med mellemrum stikkes ned i fugebetonen et kort øjeblik.

Når fugebetonen har fået lov at hvile et passende tidsrum, rettes oversiden af i plan med de omliggende dækelementer.

Vejrligsforanstaltninger

I kolde perioder skal den friske fugebeton beskyttes mod frost. Det kan ske ved at isolere med vintermåtter omkring fugerne, med varmelegemer lagt ind under isoleringen, eller man kan støbe varmetråde ind i fugebetonen.

Montagearbejde under vinterforhold er nærmere beskrevet i anvisninger fra Dansk Teknologisk Institut.

Færdigarbejder
Først når den blivende sammenbygning i en sektion er tilendebragt, kan de midlertidige afstivninger fjernes. Forinden sikres at fugebetonen har opnået fornøden styrke.

Boltsamlinger efterspændes, og der foretages tilstøbning af dornhuller og andre huller for montage- og afstivningsmateriel.

Hvor projektmaterialet stiller krav om jævn overgang for eksempel mellem vægelementer, spartles der hen over elementovergangene. Krav til dette arbejde er formuleret i BPS-Centrets publikation 24 »Typiske beskrivelsesafsnit – indvendige betonoverflader til malebehandling og tapetopsætning«.

Endelig foretages lukning af facadefuger, og af andre fuger der ikke er forlangt til støbt.

Til en del facadefuger anvendes særlige fugestrimler af neoprene eller andet velegnet materiale. Andre fuger fyldes ud med specielle fugemasser, et arbejde der normalt kræves udført af fugespecialister.

Forside | Indholdsfortegnelse | <<<  | Til toppen af siden