|
5.1.1 Projektets bestanddele
I håndbogens bind er faseforløbet i planlægningen beskrevet
på overordnet niveau. Ved betonelementleverancer til et byggeri er følgende
bestanddele af planlægningen særlig interessante:
Grundlag for betonelementprojekt:
|
•
|
Etageplaner
|
|
•
|
Hovedsnit
|
|
•
|
Facadeopstalter
|
|
•
|
Detaljer og planer for sammenbygning med andre
konstruktioner
|
|
•
|
Detaljer og planer for sammenbygning med kompletterende
dele
|
|
•
|
Detaljer og planer for sammenbygning med installationer
|
Betonelementprojekt og arbejdstegninger:
|
•
|
Elementplaner
|
|
•
|
Samlingsdetaljer
|
|
•
|
Elementopstalter/frimærketegninger
|
|
•
|
Fugearmerings- og bolteplaner
|
|
•
|
Elementdetaljer
|
|
•
|
Nummerplaner
|
|
•
|
Styklister
|
|
•
|
Værkstedstegninger
|
Afhængig af opgavetype varetager elementleverandøren større
eller mindre dele af betonelementprojektet og arbejdstegningerne. Oversigten viser
nogle typiske fordelinger af arbejdet mellem de projekterende og elementleverandøren,
både hvad angår tegninger og beregninger.
Oversigten drejer sig alene om forholdene vedrørende selve betonelementleverancen.
Placeringen af arbejdet med udarbejdelse af leverancegrundlaget afhænger
af de overordnede entrepriseforhold i byggesagen. Det kan ligge hos en total entreprenørs
teknikere eller hos bygherrens rådgiver i sager udbudt i hoved-, stor-,
eller fagentreprise.
Fordelingen af betonelementprojekteringen kan udmærket veksle fra leverance
til leverance inden for samme byggesag. Eksempelvis kan man vælge at lade
dækelementleverancen inkludere elementdesignet, medens vægelementleverancen
kun inkluderer udarbejdelsen af værkstedstegninger, styklister og nummerplaner.
I alle tilfælde er det vigtigt at det allerede ved indhentning
af tilbud præciseres, hvilke tegninger og beregninger der forventes udført
af elementleverandøren.
Hvor leverancen inkluderer udarbejdelse af arbejdstegninger og eventuelt større
eller mindre dele afbetonelementprojektet, er det af afgørende betydning
at forudsætningerne for disse ydelser er fuldt afklarede i god tid. Komplette
oplysninger om udsparinger og indstøbningsdele er således en nødvendig
forudsætning for færdiggørelse af ele menttegningerne.
De forskellige typer af tegninger der hører til et betonelementprojekt,
er kort beskrevet i det næste afsnit.
5.1.2 Tegningsmaterialets opbygning
De endelige projekttegninger til en byggesag bliver normalt til efter en
række forstudier. En væsentlig del af disse forstudier drejer sig
om modulkoordineringen der er gennemgået i afsnit 5.2 med særligt
sigte på betonelementbyggeri.
Etageplaner, hovedsnit, facadeopstalter
I princippet forløber både modulkoordinering og øvrige for
studier i betonelementbyggerier på samme måde som i andre former for
byggeri. Derfor stiller et betonelementbyggeri ikke krav om specielle former for
hovedtegninger. Hovedtegningerne vil normalt omfatte sædvanligt udformede
etageplaner, hovedsnit og facadeopstalter.
Detaljer og planer for sammenbygning med øvrige dele
Betonelementprojektets øvrige grundlag vedrørende sammenbygning
med andre konstruktioner, kompletterende dele og installationer forelægges
ofte i form af et sæt oversigtsplaner med tilhørende detaljer. Hertil
kan de sædvanlige projekttegninger vedrørende andre konstruktioner
og kompletterende dele som regel anvendes uden videre. Det viste eksempel på
fundamenter og terrændæk illustrerer princippet.
For mange af installationerne er opgaven i denne forbindelse begrænset til
en fyldestgørende redegørelse for de nødvendige huller i
betonelementerne til fremføring af kanaler og rør. Størrelse
og placering af huller i etagedæk vises på en hulplan.
Hvis leverancegrundlaget omfatter opstalter eller frimærketegninger af vægge
kan udsparinger og indstøbninger direkte anføres på disse
tegninger. Med frimærketegninger for stås enkeltvis optegnede elementvarianter
i lille målestok.
Dersom leverancegrundlaget ikke omfatter disse tegninger må der på
anden måde redegøres for de nævnte detaljer. Hvor der for eksempel
skal indstøbes el-dåser og -rør i beton elementvægge
eller -facader skal det fornødne grundlag i det mindste udgøres
af en målsat plan over indstøbningerne med tilhørende opstalter
og detaljer samt skemaer over ind støbte el-komponenter. Se også
BPS-publikation 22: » Vejledning: El-installationer i betonelementbyggeri«.
Elementplaner
Første led i betonelementprojektet er selvstændigt optegne de
elementplaner der viser råhusets opdeling i elementer. Ofte vises både
dæk, vægge, bjælker og søjler på samme planer.
Væggene i én etage vises da på samme plan som dækket
over den pågældende etage.
Det er på dette niveau som regel ikke nødvendigt at nummerere dækelementerne.
Hvorvidt det er nødvendigt at nummerere de øvrige elementer afhænger
af det princip der benyttes ved den videre optegning af elementerne - se senere
om anvendelse af opstalter eller frimærketegninger. Hvis der anvendes frimærketegninger
sammen med elementplanerne er det nødvendigt at nummerere elementerne på
planen sva rende til frimærketegningernes nummerering.
På hver elementplan bør der findes henvisning til
alle de samlingsdetaljer der er relevante for elementerne vist på planen.
Hvor en samlingsdetalje går igen på samme måde flere steder
på en plan vil det i de fleste tilfælde være til strækkeligt
kun at henvise til den pågældende detalje ét sted på
planen. Specielle detaljer træder derved tydeligere frem.
Ved indtegning af elementnumre på en plan er det hensigts
mæssigt at følge en fast konvention der præcist definerer
elementets korrekte orientering.
Der eksisterer ikke fælles retningslinier for valg af nummer system. Elementnumrene
skal sikre en entydig identifika tion af de enkelte varianter. Elementer der ikke
må ombyttes, skal således have hver sit nummer, mens det omvendt er
fordelagtigt at identiske elementer har samme nummer uanset placering.
Foruden elementerne skal også de forskellige samlingsdetal jer lokaliseres
på elementplanerne. Hver samlingsdetalje identificeres ved en éntydig
nummerering. Ved henvisning til samlingsdetaljer der foreligger som lodrette snit,
anvendes sædvanligvis snitpile som markering på elementplanerne. Tilsvarende
henvises til samlingsdetaljer der foreligger som vandrette snit, ved indtegning
af små cirkler på planerne.
Samlingsdetaljer
Samlingsdetaljerne kan med fordel tegnes i målestoksforhol
det 1:10. Dette giver mulighed for at holde hovedparten af samlingsdetaljerne
i A4-format.
Det kan være særdeles nyttigt at begynde udarbejdelsen af samlingsdetaljerne
med at oprette et fælles noteblad. På notebladet anføres betydningen
af de forskellige signaturer der anvendes på samlingsdetaljerne. Herved
kan antallet af påskrifter på den enkelte samlingsdetalje reduceres
betyde ligt, hvilket også fremmer overskueligheden. Desuden med virker metoden
til større konsekvens i projekteringen.
Elementopstalter/frimærketegninger
Når elementplaner og samlingsdetaljer foreligger kan der
tegnes frimærketegninger eller opstalter af vægelementer, bjælkeelementer
og søjleelementer. Til dette formål er måle stoksforholdet
1:50 som regel passende.
Elem enternes ydre geometri er givet ved elementplanerne og samlingsdetaljerne,
medens oplysninger om dør- og vindueshuller, udsparinger, indstøbningsdele
og lignende må koordineres med de øvrige projekterende. Se også
herom i det følgende afsnit om modulkoordinering.
Det er meget vigtigt at få elementernes geometri, inklusive udsparinger,
endeligt fastlagt på dette niveau. Manglende afklaring kan senere give betragtelige
problemer. Dels fordi det er bekosteligt at lave væsentlige ændringer
på værkstedstegningerne der udarbejdes på basis af dette materiale,
dels fordi en manglende afidaring kan medføre at det viser sig nødvendigt
at benytte betydeligt flere varianter end for udsat ved tilbudet på betonelementleverancen.
Disse forhold har direkte indflydelse på leveranceprisen og kan medføre
forsinkelse af hele leverancen. Omfattende ændringer på et så
sent projektstade medfører desuden erfaringsmæssigt stor risiko for
projektfejl.
Også optegningen af elementerne kan med fordel indledes med oprettelse af
et fælles noteblad, der præsenterer de anvendte signaturer mv. Desuden
kan mindre detaljer vedrørende for eksempel smig ved vinduer etc. anføres
på notebladet.
Ved optegning af frimærketegninger skal alle projektets forskellige elementvarianter
allerede under projekteringen identificeres ved en éntydig nummerering.
Frimærketegninger er især velegnede ved projekter hvor der forekommer
mange elementer for hver elementvariant, idet der kun fordres én optegning
for hver elementvariant.
I andre tilfælde kan det i stedet være formålstjenligt at tegne
elementerne i sammenhæng ved at udarbejde hele vægopstalter. Man opnår
herved et godt overblik over konstruktionerne, hvilket også kan lette samarbejdet
med projekteringspartnerne på arkitekt- og installationsside.
Ved at benytte vægopstalter kan den projekterende undgå at holde regnskab
med varianterne under projekteringen. Dette kan specielt være en fordel
i projekter med høj variantgrad, hvor en systematisk optegning af vægopstalter
samtidig kan give en lettelse på tegnesiden i forhold til anvendelse af
frimærketegninger.
Fugearmerings- og bolteplaner
Den fornødne fugearmering til at sikre bygningens indre
sammenhæng indtegnes ofte på særskilte planer i samme målestok
som elementplanerne.
Det kan også være hensigtsmæssigt at vise placeringen af forskellige
holte eller boltegrupper på en plan, for eksempel montagebolte i en underbygning
af pladsstøbt beton, eller placeringen af særlige bolte i øverste
etage til fastholdelse af tagkonstruktion. Ved hjælp af sådanne planer
kan sikres enslydende information til elementleverandøren og den entreprenør
der skal udføre det tilsluttende arbejde.
Elementdetaljer
Elementdetaljer kan være bestemt af mange forhold, som
for eksempel:
• Krav til geometri
• Krav til styrke
• Bygningsfysiske krav
• Montagehensyn
• Produktionshensyn
Elementernes kantgeometri defineres i vid udstrækning af projektets samlingsdetaljer.
I visse tilfælde kan en særlig optegning af kantdetaljer dog være
på sin plads, især hvis der er tale om helt specielle geometriske
krav.
Udformning af pyntenoter og lignende arkitektoniske virkemidler kan ofte med fordel
vises i målestoksforholdet 1:1. Til de fleste andre detaljer vil målestoksforhold
på 1:5 eller 1:10 være velegnede.
Nummerplaner
Til montagen har entreprenøren behov for et sæt nummerplaner der
viser hvor hvert enkelt element skal placeres i byggeriet.
For væg-, bjælke- og søjleelementer kan de tidligere omtalte
elementplaner være tilstrækkelige, hvis elementleverandørens
nummerering er i overensstemmelse med nummereringen på elementplanerne.
I andre tilfælde er det nødvendigt at oprette særlige nummerplaner,
for eksempel ved at indskrive de endelige elementnumre på de foreliggende
elementplaner.
Når den projekterende gennemser værkstedstegninger
bør
nummerplanerne foreligge samtidig.
Værkstedstegninger
Værkstedstegninger optegnes når projektet foreligger i afklaret form.
I de fleste tilfælde tegnes værkstedstegningerne af element leverandøren
som sender de færdige værkstedstegninger til gennemsyn og godkendelse
hos den projekterende. Dette gennemsyn tjener til ekstra sikkerhed for at projektets
entydige oplysninger er korrekt overført til værkstedstegningerne,
og til kontrol af at eventuelle supplerende aftaler og fortolkninger er opfattet
ens af alle parter.
Det bør kun være helt undtagelsesvis at den projekterende i forbindelse
med gennemsynet af værkstedstegningerne introducerer projektændringer.
Dels volder ændringer på et så sent tidspunkt særlige
vanskeligheder, dels risikerer den projekterende at skabe uklarhed om ansvaret
for eventuelle fejl på værkstedstegningerne.
Styklister
Til produktionsgrundlaget hører også styklister der for hver elementvariant
angiver hvor mange elementer der skal støbes af den pågældende
slags. Når værkstedstegningerne ud arbejdes af elementleverandøren
er styklisterne sædvanlig vis uden interesse for den projekterende.
5.1.3 Tegningsprincipper
Der findes mange forskellige metoder til at strukturere tegningsmaterialet
til en byggesag. Som eksempel kan nævnes BPS-publikation nr. 21: Fælles
Tegningsprincipper, der kan være en hjælp til at opnå en
klar struktur. Disse principper har den fordel at være fælleseje for
byggebranchen. De fordrer derfor ikke nøjere beskrivelse i et projekt for
at gøre projektets tegninger éntydigt forståelige.
Andre principper kan imidlertid være lige så anvendelige. Blot der
opnås et overskueligt tegningsmateriale vil elementleverandøren kunne
håndtere projektet.
|
