Forside | Indholdsfortegnelse | <<< | >>>

6.1 Dækelementer

6.1.1 Forspændte huldæk



Huldæk er bærende pladeelementer, hvor vægten i forhold til massive plader er reduceret ved at indlægge langsgående kanaler i hele elementets længde.

Dækkene fremstilles efter to forskellige hovedprincipper, enten ved extrudering eller ved rørtrækningsproces. Ved extrudering fremstilles dækkene i baner der efter hærdning skæres ud i de ønskede længder. Ved rørtrækningsprocessen støbes det enkelte element i færdig længde.

Detaljerne i elementudformningen afhænger af fremstillingsmetoden. Huldæk fremstillet ved rørtrækningsprocessen er sædvanligvis forsynet med vederlagsknaster og ind støbte løftebøjler, medens huldæk fremstillet ved extrudering er lodret afskåret ved enderne og skal løftes med særligt grej.

Af hensyn til sammenhængen i det færdige dæk er huldæk elementernes langsider fortandede, så der kan overføres for skydningskræfter mellem elementerne når fugerne er støbt ud.

Huldæk leveres almindeligvis i passiv miljøklasse, og de anvendes til etagedæk og tagdæk i boligbyggerier samt i erhvervs- og institutionsbyggerier.

Dimensioner
Elementernes længde varierer efter opgaverne. Standard bredden er på de fleste fabrikker 1200 mm, enkelte fabrikker udfører også 1800 mm brede huldæk som standard. Elementerne kan som varianter leveres smallere end de anførte standardbredder.

Som standard fremstilles forspændte huldæk i følgende tykkelser:

150 mm 180 mm 220 mm (215 mm) 240 mm (235 mm) 270 mm (265 mm)

290 mm (285 mm) 320 mm 340 mm 400 mm 450 mm

Afhængig af producent kan den aktuelle tykkelse være som angivet i parenteserne. De i dag hyppigst forekommende tykkelser er 180, 220, 270 og 400 mm.

Overflader
Elementerne leveres med glat underside svarende til specifikation BO-18 i BPS-publikation 24: Typiske beskrivelsesafsnit – indvendige betonoverflader til malebehandling og tapetopsætning.

Oversiden er ru. Glattere overflade kræver efterbehandling.

Udsparinger og indstøbningsdele
Udsparingernes mulige størrelse og placering er afhængig af den enkelte plades statiske forhold samt spændlinernes placering. Af hensyn til transport og montage bør udsparingerne i et 1200 mm bredt element desuden ikke være større end at der mindst er et 650 mm bredt pladetværsnit der løber ubrudt i pladens fulde længde. I ekstruderede elementer skæres udsparinger enten i det færdige element eller »graves ud« i den friskstøbte beton. Ved rørtrækningsprocessen formsættes udsparingerne.

Såfremt naboelementerne besidder den fornødne bæreevne kan der ved anvendelse af udvekslingsbjælker etableres udsparinger svarende til et elements fulde bredde.



I mange tilfælde kan det være en økonomisk fordel at lade mindre huller bore efter montagen, idet variantantal og fejlrisiko mindskes. Ved boring af huller skal der tages hensyn til spændlinernes placering, og der skal derfor på forhånd træffes aftale med elementleverandøren om hullernes antal og placering, så disse forhold kan indgå ved dimensioneringen af elementerne. Der skal føres tilsyn med boring på stedet for at sikre at der kun bores som aftalt.

Dækelementer støbt ved rørtrækningsproces kan i begrænset omfang udstyres med indstøbningsdele i elementernes langsider og overside under støbningen. I ekstruderede elementer må der udføres udsparinger hvori indstøbningsdele senere kan faststøbes.

I tilfælde med komplicerede indstøbningsdele eller anden speciel udformning kan elementer støbt i rørtrækningsmetode leveres i massiv udførelse.



Bæreevner
Huldækkene dimensioneres efter den enkelte opgave. Dimension og antal af spændliner fastlægges afhængig af de aktuelle belastninger. De maksimalt opnåelige momentkapaciteter for de enkelte huldækdimensioner fremgår af nedenstående skema.

Udnyttes elementernes bæreevne ikke fuldt ud er det normalt at reducere armeringen. Elementleverandøren kan oplyse de bæreevner der opnås med en given armeringsgrad.



I skemaet er anvendt følgende betegnelser:

h	elementtykkelse
g	egenvægt inkl. fugebeton
v	regningsmæssig forskydningsbæreevne
m	regningsmæssigt moment
m	revnemoment
m	balancemoment
El	korttidsstivhed

De anførte forskydningsbæreevner er bestemt ved forsøg og svarer til normale vederlagsforhold med udstøbt etagekryds. For huldæk fremstillet ved ekstrudering kan elementleverandøren oplyse den aktuelle forskydningsbæreevne ved andre vederlagsforhold.
Ved beregninger til fastlæggelse af den fornødne dæktykkelse skal forskydningskraft og moment for den samlede, regningsmæssige belastning inklusive dækkets egenvægt være mindre end de anførte bæreevner. Momentet for den samlede karakteristiske last bør normalt ikke overstige revnemomentet.

Balancemomentet er et mål for elementets tendens til at krumme opad på grund af forspændingen. Dækkets egen vægt og øvrige hvilende last kan ophæve denne tendens, men for elementer med normal alder ved leveringen kan balancemomentet overskrides med op til ca. 60% uden at de ender med at »hænge«.

Ved bestemmelse af den fornødne dæktykkelse bør den projekterende være opmærksom på behovet for eventuelle udsparinger til installationer. Der tilrådes derfor forsigtighed ved udnyttelse af elementerne helt op til de grænseværdier der er anført i skemaerne. En bæreevnereserve på 10-20% må normalt anbefales.

De viste designkurver er optegnet alene på basis af brud bæreevnerne med en reserve på ca. 15%, hvilket i normale tilfælde også vil tilgodese de øvrige krav. Ved spændvidder over 45 gange dæktykkelsen tilrådes særlig opmærksomhed med hensyn til nedbøjningsforholdene. Er man ved over slagsdimensioneringen tæt på kurverne i det viste designdiagram, tilrådes det at indhente nøjagtigere bæreevneoplysninger fra leverandøren.



Det er for elementleverandørens fastlæggelse af den aktuelle armering væsentligt at der ikke oplyses urealistisk store værdier for belastningerne. Hvis dækket dimensioneres svarende til for store belastninger kan pilhøjderne blive unødvendigt store.

Tolerancer
Huldækelementer opfylder tolerancekravene i Betonelement-Foreningens og Dansk Betonforenings publikation:
Tolerancer for betonelementers hovedmål.

• Længder 0-7,2 m • Længder 7,2-14,4 m • Længder 14,4-22,0 m • Bredde, standardmål • Bredde, variantmål • Tykkelse • Udsparinger, placering • Udsparinger, størrelse

± 12 mm ± 20 mm ± 30 mm ± 5mm ± 20 mm ± 8 mm ± 20 mm ± 20 mm

Skærpede tolerancer kan i visse tilfælde opnås, men kan kræve bekostelige omstillinger i produktionen.

Pilhøjder og nedbøjninger
På grund af forspændingen har elementerne ved leveringen en pilhøjde der almindeligvis udgør 0,1-0,3% af spændvidden. Pilhøjderne afhænger af forspændingsgraden, hærdeforhold, lagringsforhold, lagringstid, udsparinger m.m. Der kan derfor være pilhøjdeforskelle mellem elementerne. Disse forskelle kan om nødvendigt begrænses ved at sammenspænde elementerne før fugerne tilstøbes.

Dækkets resulterende pilhøjde efter overstået krybning kan vurderes ud fra følgende formel:



hvor der er anvendt følgende betegnelser:

m	moment fra korttidslast
m	moment fra permanente laster excl, egenvægt
m	moment fra egenvægt
m	balancemoment iht. bæreevnetabel
EI	korttidsstivhed iht. bæreevnetabel
a	leveringspilhøjde
l	spændvidde

Deformationsberegninger er behæftet med betydelig usikkerhed, og leveringspilhøjder kan som regel ikke forudsiges med større nøjagtighed end ±50%.

I formlen indikerer det negative bidrag fra m at et ubelastet dæk vil have tendens til med tiden at øge pilhøjden på grund af betonens krybning. Denne krybning vil sammen med betonens svind give anledning til en forkortelse af elementernes længde efter levering, som typisk kan være af størrelsesordenen 0,02% af elementlængden.

Brand, lyd og varme
Færdige etageadskillelser af huldæk med tykkelse 180 mm og derover er godkendt som BS-bygningsdel 60.

Bygningsreglementets krav til luftlydisolation og trinlydniveau i beboelsesbygninger opfyldes af huldæk med tykkelse 180 mm og derover, forsynet med trægulv på strøer eller med tæppebelægning på afretningslag.

Ved beregning af sammensatte konstruktioners varmeisoleringsevne kan følgende modstandstal anvendes:



Specialudformninger
Afhængig af produktionsmetode kan elementerne leveres i følgende specialudformninger:

•	Forsynet med oversidearmering, så elementerne kan anvendes med mindre udkragninger.
•	Forsynet med påstøbt træbeton eller isolering på under siden til henholdsvis lydregulering og varmeisolering ved eksempelvis krybekælderdæk.
•	Forsynet med skråt afskårne ender til brug ved skrå understøtningslinier.
•	I specielle tilfælde med anden dæktykkelse end standard, dog med de begrænsninger som produktionsudstyret sætter.
•	Udført til moderat miljøklasse.

Ved projektering med specialudformninger anbefales det al tid at indhente nærmere oplysninger om mulighederne hos leverandøren.



Konstruktive forhold

A:	Elementernes vederlag skal mindst være 55 mm dybe. Ved projekteringen skal der tages hensyn til elementernes længdetolerance og tolerancen på vederlagets placering. Normalt projekteres med vederlag på 65-80 mm.
B:	Langsgående fugearmering bør normalt højst have en diameter på 14 mm af hensyn til effektiv omstøbning.
C:	Ved bærende vægge bør der i alle længdefuger anordnes stødarmering hen over tværfugen. I visse tilfælde kræver normerne direkte en vis sammenhængsarmering i dækskiven.
D:	Ved kantfuger skal der tilsvarende indlægges U-bøjler der omslutter armeringen i kantstringeren, bl. a. for at sikre overførsel af eventuelle skivekræfter.
E:	I ekstruderede elementer kan det være nødvendigt at bore drænhuller for at sikre afvanding af kanalerne i byggeperioden. På grund afpilhøjden skal hullerne bores nær vederlagene. Andre elementer er normalt selvdrænende ved normale vederlagsdybder.
F:	Kanalerne er normalt fra fabrikken lukket med plastlåg/polystyrenklodser af hensyn til udstøbning af fugerne.

6.1.2 Ikke-forspændte huldæk

Ikke-forspændte huldæk, også benævnt slaptarmerede, er som de forspændte huldæk bærende pladeelementer, hvor vægten i forhold til massive plader er reduceret ved at ind lægge langsgående kanaler i hele elementets længde.

Dækkene fremstilles ved rørtrækningsproces, hvor det en kelte element støbes for sig.

Sædvanligvis er elementerne forsynet med vederlagsknaster for enderne og med fortanding på langsiderne.

Ikke-forspændte huldæk leveres almindeligvis i passiv miljøklasse, og de anvendes til etagedæk og tagdæk i boligbyggerier samt i erhvervs- og institutionsbyggerier.



Dimensioner
Elementernes længde varieres efter opgaverne, som standard i spring på 0,3 m op til en elementlængde på 6 m.

Standardbredden er på de fleste fabrikker 1200 mm, enkelte fabrikker udfører som standard også elementer med bredder på 600 mm, 1800 mm eller 2400 mm. Elementerne kan som varianter leveres smallere end de anførte standardbredder.

Elementerne leveres normalt med en tykkelse på 180 mm eller 220 mm.

Overflader
Elementerne leveres med glat underside svarende til speci fikation BO-18 i henhold til BPS-publikation 24: Typiske beskrivelsesafsnit – indvendige betonoverflader til malebehandling og tapetopsætning.

Oversiden er ru svarende til plantafrevet. Glattere overflade kræver efterbehandling.

Udsparinger og indstøbningsdele
Udsparingernes mulige størrelse og placering er afhængig af den enkelte plades statiske forhold. For udsparinger i ikke-forspændte huldæk gælder i øvrigt samme forhold som anført for forspændte huldæk, dog kan udsparingerne i de ikke-forspændte huldæk placeres mere frit på grund af muligheden for at indlægge supplerende armering.

Indstøbningsdele kan placeres i sidekant eller opside. Sædvanligvis leveres elementerne med 4 stk indstøbte løftebøjler.

I tilfælde med komplicerede indstøbningsdele eller anden speciel udformning kan elementerne leveres i massiv udførelse.

Bæreevner
Huldækkene dimensioneres efter den enkelte opgave. De maksimalt opnåelige bæreevner fremgår af nedenstående skema.



I skemaet er anvendt følgende betegnelser:

h	elementets tykkelse
g	egenvægt inkl. fugebeton
v	regningsmæssig forskydningsbæreevne
m	regningsmæssigt moment

De anførte forskydningsbæreevner er bestemt ved forsøg svarende til normal oplægning af elementerne med udstøbte etagekryds. Ved andre vederlagsforhold kan elementleverandøren oplyse den aktuelle forskydningsbæreevne.

Ved beregninger til fastlæggelse af den fornødne dæktykkelse skal forskydningskraft og moment for den samlede regningsmæssige belastning inklusive dækkets egenvægt være mindre end de anførte bæreevner.

Ved bestemmelse af den fornødne dæktykkelse bør den projekterende være opmærksom på behovet for eventuelle udsparinger til installationer mv. Der tilrådes derfor forsigtighed ved udnyttelse af elementerne helt op til de grænseværdier der er anført i skemaerne. En bæreevnereserve på 10- 20% må normalt anbefales. De viste designkurver er optegnet alene på basis af brudbæreevnerne med en reserve på ca. 15%.



Tolerancer
Elementerne opfylder tolerancekravene i Betonelement-Foreningens og Dansk Betonforenings publikation: Tolerancer for betonelementers hovedmål.

• Længder	± 12 mm
• Bredde, standardmål	± 5mm
• Bredde, variantmål	± 20 mm
• Tykkelse	+ 8mm
• Udsparinger, placering	± 20 mm
• Udsparinger, størrelse	+ 20 mm

Skærpede tolerancer kan i visse tilfælde opnås, men kan kræve bekostelige omstillinger i produktionen.

Pilhøjder og nedbøjninger
Dækelementerne støbes i vandrette forme uden pilhøjde. Elementerne kan ved oplægningen have forskellig nedbøjning. Disse forskelle kan om nødvendigt begrænses ved at sammenspænde elementerne før fugerne tilstøbes.

Dækkets samlede langtidsnedbøjning fremkommer som en sum af initialnedbøjningen ved oplægningen og en senere kommende mernedbøjning. Denne mernedbøjning kan for dæk anvendt i boligbyggeri regnes at blive af størrelsen 0,2-0,4 % af spændvidden.

En nøjere vurdering af nedbøjningerne kan indhentes hos elementleverandøren.

Brand, lyd og varme
Hvad angår brand, lyd og varme kan de ikke-forspændte huldæk sidestilles med de forspændte huldæk.

Specialudformninger
De ikke-forspændte huldækelementer kan leveres i alle de under forspændte huldæk anførte specialudformninger.

Konstruktive forhold

A:	Elementernes vederlag skal mindst være 55 mm dybe. Ved projekteringen skal der tages hensyn til elementernes længdetolerance og tolerancen på vederlagets placering. Sædvanligvis projekteres med vederlag på 65 mm.
B:	Langsgående fugearmering bør normalt højst have en diameter på 14 mm af hensyn til effektiv omstøbning.
C:	Ved mellemunderstøtninger bør der i alle længdefuger anordnes stødarmering henover tværfugen. I visse tilfælde kræver normerne bla, en vis sammenhængsarmering i dækkene.
D:	Ved randfuger skal der tilsvarende indlægges U-bøjler der omslutter armeringen i randstringeren, bl. a. for at sikre overførsel af eventuelle skivekræfter.
E:	Effektiv dræning kan kræve drænhuller placeret ved elementmidte på grund af nedbøjningen.
F:	Kanalerne er normalt fra fabrikken lukket med plastlåg! polystyrenklodser af hensyn til udstøbningen af fugerne.

6.1.3 Forskallingsdæk (Filigrandæk)
Et forskallingsdæk består af en tynd, præfabrikeret betonplade der efter oplægning forsynes med et lag pladsstøbt overbeton. Det færdige forskallingsdæk virker således som en massiv plade, idet der er sikret fornøden konstruktiv samvirken mellem den præfabrikerede plade og overbetonen.

Forskallingsdækkets undersidearmering er indstøbt i den præfabrikerede plade. Endvidere er der i pladen indstøbt armeringsgitterdragere, der dels afstiver elementet under transport og montage og dels kan indgå som oversidearmering i det færdige dæk.

Pladerne støbes i forme som enkeltelementer. Elementgeometrien er meget fleksibel med hensyn til skrå afskæringer på langs og på tværs.

S 51?

Sammenhængen i det færdige forskallingsdæk sikres ved indstøbning af kontinuitetsarmering i overbetonen.

Forskallingsdæk leveres sn ædvanligvis i passiv miljøklasse, og de anvendes til etagedæk, trappereposer og tagdæk. Ofte anvendes forskallingsdæk til udfyldning af særlige områder mellem huldæk. Der kan for eksempel være tilfælde hvor de konstruktive forhold lokalt betinger en massiv plade på grund af store udsparinger, eller store skivekræfter. Et andet vigtigt anvendelsesområde er sikringsrumsdæk, idet forskallingsdæk er godkendt af Civilforsvarsstyrelsen til dette brug.

Dimensioner
De præfabrikerede plader, normalt leveres i mål der dvs de enkelte elementer, kan frit varierer indenfor følgende intervaller:

• Pladelængder: • Pladebredder: • Pladetykkelser:

0,4–8,0 m 0,4–2,4 m 40–65 mm

I specielle tilfælde kan elementerne leveres i længder op til 11,0 m.

Overbetonens tykkelse afpasses efter opgaven, se også bære evneskemaerne på side 52.

Overflader
Elementerne leveres normalt med glat underside svarende til specifikation BO-28 i BPS-publikation 24: Typiske beskri velsesafsnit – indvendige betonoverflader til malebehandling og tapetopsætning. Endvidere kan elementerne leveres med undersiden som frilagt overflade. Synlige fuger affases.

Oversiden af den præfabrikerede plade har karakter som ru støbeskel.

Oversiden af overbetonen udføres svarende til efterfølgende arbejder.

Udsparinger og indstøbningsdele
Udsparinger kan placeres forholdsvis frit, stort set som i en pladsstøbt plade. Der er gode muligheder for at tilpasse elementopdelingen efter større huller, så der ikke opstår problemer under transport og montage af elementerne på grund af hullerne.

Der kan placeres indstøbningsdele, for eksempel el-dåser, i forskallingsdækket. El-rør trækkes efter montagen.

Ved placeringen af udsparinger og indstøbninger skal der tages hensyn til de statiske forhold.

Bæreevner
Forskallingsdæk dimensioneres efter den enkelte opgave.
De maksimalt opnåelige bæreevner fremgår af nedenstående
skema.



I skemaet er anvendt følgende betegnelser:

h	dæktykkelse inkl. overbeton
g	egenvægt inkl. overbeton
v	regningsmæssig forskydningsbæreevne
m	regningsmæssigt moment

Bæreevnerne i kolonnerne »Brud« svarer til normale lastkombinationer, medens værdierne »Ulykke« anvendes ved overslagsdimensionering af sikringsrum.

De anførte bæreevner forudsætter at der til overbetonen anvendes en betonkvalitet med karakteristisk styrke på mindst 20 MPa.

For enkeltspændte plader, dvs plader oplagt på to parallelle linieunderstøtninger, kan overslagsdimensionering baseres på den viste bæreevnetabel. Indspænding over mellemunderstøtninger etableres ved hjælp af oversidearmering i overbetonen.

Plader med mere komplicerede understøtningsforhold eller meget store huller kan overslagsdimensioneres ved hjælp af brudlinieteorien med brug af de anførte momentbæreevner.

Hvor forskallingsdækket understøttes på søjler skal reaktionen, Nd, på den enkelte søjle være mindre end anført i nedenstående skema af hensyn til faren for gennemlokning, hvis forskydningsarmering skal undgås.



Værdien af N er anført i kN.

I tvivlstilfælde eller ved stor bæreevneudnyttelse tilrådes det at indhente nærmere oplysninger fra leverandøren.

Tolerancer
Elementerne opfylder tolerancekravene i Betonelement-foreningens og Dansk Betonforenings publikation: Tolerancer for betonelementers hovedmål.

• Længder	± 12 mm
• Bredder	± 5mm
• Tykkelse (præfabrikeret plade)	± 10 mm
• Udsparinger, størrelse	± 20 mm
• Udsparinger, placering	± 20 mm
• Indstøbningsdele	± 10 mm

Pilhøjder og nedbøjninger
Elementerne støbes uden pilhøjde i vandrette forme. De kan ved oplægningen få forskellig nedbøjning, hvilket der delvis kan kompenseres for ved at justere den midlertidige montageunderstøtning inden udstøbning af overbetonen.

Af hensyn til begrænsning af nedbøjningerne anbefales det for simpelt understøttede plader ikke at regne med spændvidder over 30 x h. For plader indspændt i begge ender kan spændvidden eventuelt gå op til 35 x h. Nøjere oplysninger om korttids- og langtidsnedbøjninger kan indhentes hos elementleverandøren.

Brand, lyd og varme
Færdige etageadskillelser af forskallingsdæk opfylder Bygningsreglementets krav om at etageadskillelser skal udføres mindst som BS-bygningsdel 60.

Bygningsreglementets krav til luftlydisolation og trinlydniveau i beboelsesbygninger opfyldes af forskallingsdæk (h > 180 mm) belagt med trinlyddæmpende belægning. Alternativt kan kravene opfyldes af forskallingsdæk (h = 150 mm) med trægulv på strøer eller med tæppebelægning på afretningslag.

Forskallingsdæks varmeisolerende virkning er normalt uden betydning.

Specialudformninger
Der er mulighed for følgende specialudformninger:

•	Elementer udført med betonstyrke efter ønske.
•	Elementer udført med forspændt armering i den ene retning.
•	Elementer forsynet med særlig armering i form af skjulte, bøjlearmerede bjælker i det færdige dæk.
•	Elementer med træbeton indstøbt i undersiden.

Ved projektering med specialudformninger anbefales det at indhente nærmere oplysninger om mulighederne hos de rele vante leverandører.

(illustration 2 s. 52)

Konstruktive forhold

A:	Elementernes vederlag skal normalt mindst være 50 mm.
B:	Inden montagen skal der opstilles midlertidige under støtninger efter leverandørens anvisninger. De midlerti dige understøtninger tjener som afstivning i forbindelse med udstøbningen af overbetonen. Ved at bibeholde un derstøtningerne i en passende periode derefter kan man begrænse de blivende nedbøjninger.
C:	Hvis revnevidden over mellemunderstøtninger ønskes begrænset må der indlægges oversidearmering hen over mellemunderstøtningerne.
D:	Der skal altid indlægges stødarmering på tværs af ele mentfuger.
E:	Ved kombineret anvendelse af forskallingsdæk og -vægge kan udstøbning af begge ske i samme arbejdsgang.

6.1.4 Ribbeplader (TT-plader)

Ribbeplader er bærende pladeelementer med en tynd topplade på to langsgående ribber.

Elementerne er forspændte, og de støbes i ca. 100 m lange stålforme med tværskot svarende til elementopdelingen.


Sædvanligvis leveres elementerne i passiv miljøklasse, men kan efter opgave også leveres i moderat miljøklasse.

Ribbepladerne anvendes til etage- og tagdæk, hvor der er brug for store spændvidder eller forekommer store belastninger.

Typiske anvendelsesområder er fabrikker, lagerbygninger, idrætshaller og lignende. Endvidere finder elementerne udstrakt anvendelse i parkeringsanlæg. Af andre anvendelsesområder kan nævnes mindre broer, herunder gangbroer.

Til tagdæk anvendes ribbepladerne normalt uden overbeton. Til etagedæk skal der støbes et mindst 60 mm tykt lag armeret overbeton ovenpå elementerne efter montage.

Dimensioner
Elementernes længde varieres efter opgaverne. Ribbeplader leveres som standard i følgende dimensioner:



Overflader
Ribberne og undersiden af toppladen støbes mod stålform og er derfor glatte. Der kan forekomme luftblærer på ribbesiderne.

Til tagdæk er toppladens overside normalt plant afrettet. Når der efter montage skal påstøbes et lag overbeton leveres elementerne med ru opside og opragende forbindelsesarmering.

Udsparinger og indstøbningsdele
Afhængig af de statiske forhold kan der i toppladen placeres udsparinger til installationsgennemføringer, ovenlys og lignende. Udsparingerne bør altid holdes fri af afrundingerne i overgangen mellem ribber og topplade.

I ribberne er der mulighed for at placere mindre udsparinger helt oppe under toppladen. Disse udsparinger etableres normalt ved ilægning af tilpassede polystyrenklodser i formen.

Ribbepladerne er som standard forsynet med løftebøjler i oversiden, stålbeslag langs pladekanterne til indbyrdes sammensvejsning af elementerne, og med forankrede lejeplader i underside ved ribbeender.

I toppladen er der normalt gode muligheder for at placere indstøbningsdele, medens mulighederne i ribberne er mere begrænsede. Ankerskinner i ribbeundersiderne til lettere ophæng kan dog som regel anbringes i formene.

Bæreevner
Ribbepladerne dimensioneres efter den enkelte opgave. Antallet af spændliner fastlægges altså afhængig af de aktuelle belastninger. De maksimalt opnåelige bæreevner fremgår af nedenstående skema.



I skemaet betegner »+ 60« at pladerne er suppleret med 60 mm overbeton efter montage. I øvrigt er anvendt følgende betegnelser:

g	egenvægt inkl, evt. overbeton
m	regningsmæssigt moment
m	revnemoment
m	balancemoment
EI	korttidsstivhed

Ved beregninger til fastlæggelse af den fornødne dæktykkelse skal momentet for den samlede, regningsmæssige belastning inklusive dækkets egenvægt være mindre end de anførte bæreevner. Momentet for den samlede karakteristiske last bør ikke overstige revnemomentet.

For at begrænse langtidsnedbøjningen bør momentet svarende til dækkets egenvægt plus 65% af den øvrige, faktisk forekommende langtidslast, ikke overstige balancemomentet.

I mange tilfælde kan overslagsdimensioneringen baseres alene på den regningsmæsige momentbæreevne svarende til det på næste side viste designdiagram. Er man ved overslagsdimensioneringen tæt på kurverne tilrådes det at indhente nøjagtige bæreevneoplysninger fra leverandøren.

Det er væsentligt for elementleverandørens fastlæggelse af den aktuelle armering at der ikke oplyses urealistisk store værdier for belastningerne. Hvis dækket dimensioneres svarende til for store belastninger, kan der opstå problemer med unødvendigt store pilhøjder og senere opbøjning af dækket.

Af hensyn til toppladens lokalbæreevne kan der normalt ikke regnes med større regningsmæssige punktlaster end ca. 2 kN på ribbeplader uden overbeton og ca. 6 kN på ribbeplader med overbeton. Toppladen kan normalt optage en jævnt fordelt, regningsmæssig nyttelast af størrelsen ca. 6 kN/m på ribbeplader uden overbeton, og afhængigt af overbetonens tykkelse og armering op til ca. 30 kN/m på ribbeplader med overbeton. Er større laster aktuelle tilrådes det at kontakte leverandøren.



Tolerancer
Ribbepladerne leveres normalt med følgende tolerancer:

• Længder 14,4 m • Længder > 14,4 m • Bredder • Elementhøjder • Indstøbningsdele, placering

± 20 mm ± 30 mm ± 8 mm ± 12 mm ± 10 mm

Pilhøjder og nedbøjninger
Elementerne har ved leveringen en pilhøjde der typisk andrager 0,2-0,6% af spændvidden. Pilhøjderne hidrører alene fra forspændingen og afhænger af forspændingsgrad, udsparinger, hærdeforhold, lagringsforhold og lagringstid. Der vil derfor forekomme pilhøjdeforskelle mellem elementerne. Om nødvendigt kan disse forskelle begrænses ved passende forholdsregler i forbindelse med montagen.

Dækkets resulterende pilhøjde efter overstået krybning kan vurderes ud fra følgende formel:



hvor der anvendes betegnelserne:

m	moment fra korttidslast
m	moment fra permanente laster exkl. egenvægt
m	moment fra egenvægt
m	balancemoment iht. bæreevnetabel
EI	korttidsstivhed iht. bæreevnetabel
a	leveringspilhøjde
l	spændvidde

Deformationsberegninger er behæftet med betydelig usikkerhed, og leveringspilhøjder kan som regel ikke forudsiges med større nøjagtighed end plus/minus 50%.

Udbøjningen for en korttidslast alene kan vurderes ved at udelade de øvrige led i formlen.

I formlen indikerer det negative bidrag fra mbal at et ubela stet dæk vil have tendens til med tiden at øge pilhøjden på grund af betonens krybning. Denne krybning vil sammen med betonens svind give anledning til en forkortelse af elementernes længde efter levering, typisk af størrelsesordenen 0,03% af elementlængden.



Brand
Færdige etageadskillelser af ribbeplader med 60 mm armeret overbeton opfylder kravene til en BS-bygningsdel 60. Tilsvarende brandklassifikation kan opnås med ribbeplader uden overbeton, men forsynet med mindst 25 mm mineraluldisolering ovenpå toppladen.

Specialudformninger
Der er mulighed for følgende specialudformninger:

•	Elementer udført med tykkere topplade end standard- tykkelsen.
•	Elementer udført med smallere topplade end standard- bredden. Eksempelvis bredder på 1500 mm, 1800 mm eller 2100 mm.
•	Elementer med kun én ribbe, men kun i tilfælde hvor stabiliteten både på lagerplads, ved montagen og i den færdige bygning kan sikres effektivt.
•	Elementer leveret med indstøbt træbeton i undersiden af toppladen, dog normalt kun ved større leverancer.
•	Elementer med skråt afskårne ender.

Konstruktive forhold

A:	De indstøbte stålbeslag i pladekanterne skal sammen svejses indbyrdes. I dæk uden overbeton sikrer dette mod differensbevægelser og muliggør overførsel af skivekræfter mellem pladerne.
B:	Pladernes effektive vederlag skal afhængig af belastningen mindst være 80-100 mm. Der skal altid projekteres med et vederlag der i forhold hertil er øget svarende til ugunstigste sammenfald af tolerancer.
C:	Især hvor flere ribbeplader ligger i forlængelse af hinanden skal der tages hensyn til elementernes langsgående bevægelser, specielt den forkortelse der skyldes betonens krybning som følge af forspændingskræfterne.
D:	Ved oplægning på betonvægge eller -bjælker bør veder laget trækkes 20-30 mm tilbage fra væggens/bjælkens forkant, med mindre kanten forstærkes, for eksempel med forankrede stålplader.

6.1.5 Ribbetagplader

Ribbetagplader er som ribbepladerne opbygget med en tynd topplade på to langsgående ribber. Ribbetagpladernes overside er skrå, så der dannes fald fra midte mod ender.

De ribbetagplader der behandles i det følgende er forspændte elementer, men der findes også slaptarmerede ribbetagplader på markedet.

Ribbetagpladerne leveres normalt i passiv miljøklasse.

Ribbetagplader anvendes til tage over fabrikker, lagerbygninger, idrætshaller og lignende. Da pladernes bæreevne som regel er rigelig, kombineres de ofte med vaffelplader, der »erstatter« hver anden ribbetagplade – se afsnit 6.1.6.



Dimensioner
Ribbetagpladernes længde varieres efter opgaverne. De største elementer leveres i længder op til 35 m.

Elementernes dimensioner og tværsnitsform afhænger af fabrikatet. Følgende typer er standard:
De mest almindelige fabrikater markedsføres under navne som TTS- og RTP-plader.



De anførte elementhøjder gælder ved kip. Taghældningen er 1:40 eller 1:36, afhængigt af produktionssted.

Plader med elementbredde 2400 mm findes med indbyrdes ribbeafstand 1200 eller 1800 mm, medens 3000 mm brede plader alle har ribber med 1800 mm afstand.

0verflader
Ribberne og undersiden af toppladen støbes mod stålform og er derfor glatte. Der kan forekomme luftblærer på ribbesiderne, og der vil normalt kunne ses spor efter samlinger i formen, idet de anvendte forme er sektionsopdelte.

Toppladens overside er glat afrettet.

Udsparinger og indstøbningsdele
Oplysningerne om udsparinger og indstøbningsdele i ribbeplader gælder også for ribbetagplader.

Hvor der skal oplægges vaffelplader mellem ribbetagplader, indstøbes der særlige bærebeslag i toppladen.

Bæreevner
Ribbetagpladerne dimensioneres efter den enkelte opgave.
Antallet af spændliner fastlægges afhængig af de aktuelle belastninger.

Ved overslagsberegninger kan ribbetagplader behandles som simpelt understøttede retlinede bjælker. Belastningerne beregnes derfor pr. lbm og ikke pr. m Der ses bort fra egenvægtens variation langs elementaksen. Overslagsbereg ningerne kan baseres på parametrene i det følgende skema.

I skemaet er anvendt følgende betegnelser:

g	egenvægt
m	regningsmæssigt moment
m	revnemoment
m	balancemoment
EI	korttidsstivhed

Ved beregninger til fastlæggelse af pladetypen skal momentet for den samlede, regningsmæssige belastning inklusive ribbetagpladens egenvægt og bidrag fra eventuelle vaffelplader mv. være mindre end de anførte bæreevner. Momentet for den samlede karakteristiske last bør ikke overstige revnemomentet.

Langtidsnedbøjningen kan holdes passende nede, hvis momentet fra ribbetagpladens egenvægt plus 65% af den øvrige, faktisk forekommende langtidslast ikke overstiger balancemomentet.

I mange tilfælde vil langtidsdeformationen være mindre af gørende for valg af tagkonstruktion, og overslagsdimensioneringen vil da ofte kunne baseres alene på den regningsmæssige momentbæreevne svarende til det viste designdiagram. Bæreevnekurverne er for små spændvidder skåret vandret af under hensyn til toppladens begrænsede lokal bæreevne. Er man ved overslagsberegningen tæt på kurverne tilrådes det at indhente bæreevneoplysninger fra de relevante leverandører.


Den tynde topplade bør ikke udsættes for store punktlaster. Med standardelementer vil der normalt kunne optages punktlaster på Ca. 2 kN. Kan større punktlaster forekomme tilrådes det at kontakte leverandøren. Man bør især være opmærksom på at opstilling af paller med tagpap og lignende kun må foregå over ribberne.

Tolerancer
Ribbetagpiaderne leveres normalt med følgende tolerancer:

• Længder	± 30 mm
• Bredder	± 8mm
• Elementhøjde	+ 12 mm
• Indstøbningsdele, placering	± 10 mm

Pilhøjder og nedbøjninger
Elementerne har ved leveringen en pilhøjde der typisk andrager 0,2–0,6% af spændvidden. Pilhøjderne hidrører alene fra forspændingen og afhænger af forspændingsgrad, udsparinger, hærdeforhold, lagringsforhold og lagringstid. Der kan derfor forekomme pilhøjdeforskelle mellem elementerne. Om nødvendigt kan disse forskelle begrænses ved passende forholdsregler i forbindelse med montagen.

Ribbetagpladernes resulterende pilhøjde efter overstået krybning kan vurderes ud fra følgende formel:



hvor der er anvendt betegnelserne:

M	moment fra korttidslast
M	moment fra permanente laste eksklusive egenvægt
M	moment fra egenvægt
M	balancemoment iht. bæreevnetabel
EI	korttidsstivhed iht. bæreevnetabel
a	leveringspilhøjde
l	spændvidde

Deformationsberegninger er også her behæftet med betydelig usikkerhed, og leveringspilhøjder kan som regel ikke forudsiges med større nøjagtighed end plus/minus 50%.

Udbøjningen for en korttidslast alene kan vurderes ved at udelade de øvrige led i formlen.

I formlen indikerer det negative bidrag fra M at en ubelastet ribbetagplade vil have tendens til med tiden at øge pilhøjden på grund af betonens krybning. Denne krybning vil sammen med betonens svind give anledning til en forkortelse af elementernes længde efter levering. Denne forkortel se kan anslås at være af størrelsen 0,03% af elementlængden.

Brand
Tag bestående alene af ribbetagplader er godkendt som BS-bygningsdel 60 med mindst 25 mm mineraluldsisolering på oversiden. Når ribbetagpladerne kombineres med vaffelplader vil brandklassifikationen afhænge af disse.

Specialudformninger
Der er mulighed for følgende specialudformninger:

•	Elementer udført med tykkere topplade end standardtykkelsen.
•	Elementer udført med smallere topplade end standardbredden. Eksempelvis bredder på 1500 mm, 1800 mm eller 2100 mm for plader med ribbeafstand 1200 mm.
•	Elementer leveret med indstøbt træuldbeton i undersiden af toppladen – dog kun ved større leverancer.

Konstruktive forhold

A:	For at undgå for store temperaturbevægelser i konstruk tionen tilrådes det i alle tilfælde at forsyne ribbetagplader med en udvendig varmeisolering, også selv om bygningens anvendelse ikke kræver det.
B:	Ribbetagplader skal ved hjælp af de indstøbte stålbeslag sammensvejses indbyrdes eller med vaffelplader, blandt andet af hensyn til optagelse af skivekræfter i taget.
C:	Pladernes effektive vederlag skal afhængig af belastningen mindst være 80-100 mm. Der skal altid projekteres med et teoretisk vederlag der i forhold hertil er øget svarende til ugunstigste sammenfald af tolerancer.
D:	Ved oplægning på betonvægge eller -bjælker bør veder laget trækkes 20-30 mm tilbage fra væggens/bjælkens forkant, med mindre kanten forstærkes, for eksempel med forankrede stålplader.

6.1.6 Vaffelplader

Vaffelplader er tynde udfyldningselementer af beton. De består af en topplade med ribber i form af et risteværk på undersiden. Detailgeometrien varierer efter fabrikat.

Elementerne er slaptarmerede og støbes i faste forme. De leveres i passiv miljøklasse.

Vaffelplader anvendes sammen med ribbetagplader, idet hver anden ribbetagplade erstattes af en række vaffelplader der spænder fra ribbetagplade til ribbetagplade. Herved op nås en meget økonomisk tagkonstruktion.

Dimensioner
Vaffelplader fremstilles som standard i modulmål 2,4 gange
2,4 m. Halve plader findes dog også som standard. Afhængig
af fabrikat andrager egenvægten mellem 0,7 og 1,0 kN/m.



Overflader
Vaffelpladens undersider med de synlige ribber støbes mod stålform og har derfor glat overflade. Toppladens overside er plant afrettet.

Udsparinger og indstøbningsdele
Standardplader kan – afhængig af fabrikat – leveres med udsparinger op til 500 mm i begge retninger. Større udsparinger til ovenlys eller lignende etableres ved at udelade hele eller eventuelt halve vaffelplader.

Vaffelplader er som standard forsynet med udragende beslag til sammensvejsning med ribbetagpladerne. Andre indstøb ninger er normalt ikke mulige.

Bæreevner
Almindelige vaffelplader er kun dimensioneret for sædvanlig taglast. Til tagområder hvor der kan forekomme sneophobning, skal anvendes vaffelplader med kraftigere armering. Ud over den lodrette last kan elementerne overføre skivekræfter i tagfladens plan.

Pilhøjder
Vaffelplader støbes som regel med en pilhøjde på ca. 10 mm.

Brand
Standard vaffelplader kan betegnes som klasse 1 beklædning.

Afhængig af fabrikat kan vaffelplader leveres i en særlig udførelse, godkendt som BS-bygningsdel 60 i forbindelse med en nærmere foreskrevet udvendig mineraluldsisolering.

Specialudformninger
Der er mulighed for følgende specialudformninger:

•	Elementer leveret med lyddæmpende materiale på undersiden.
•	Elementer leveret som særlige tilpasningsplader i alle bredder mellem 1500 og 2400 mm. Smallere tilpasnings plader er mulige, afhængig af fabrikat.

Konstruktive forhold

A:	Vaffelpladerne må ikke belastes med koncentreret last fra byggematerialer eller lignende.
B:	Ovenlys kan ikke hvile på vaffelpladerne, men skal være selvbærende mellem ribbetagpladerne.
C:	Svejsesamlingerne mellem vaffelpladerne og ribbetagpladerne er meget vigtige og skal altid udføres i overens stemmelse med pladeleverandørens anvisninger.

6.1.7 Altanplader

Altanelementer er sædvanligvis slaptarmerede, massive betonplader der støbes i enkeltforme.

Elementerne leveres oftest i aggressiv miljøklasse. Under tiden anvendes rustfri armering som yderligere sikkerhedsforanstaltning.

Afvanding sikres ved at etablere det nødvendige fald i selve elementet.

Altanpladerne anvendes både til enkeltaltaner og altan gange.

Erfaringen viser at altanplader kræver meget stor omhu ved projektering og udførelse. På den baggrund kan det stærkt anbefales at følge anvisningerne i SBI's publikation:
Beton 5. Betonaltaners konstruktive udformning.

Dimensioner
Der findes ingen standardelementer, idet altaner og altangange som regel indgår i det arkitektoniske indtryk og der for udformes efter den enkelte opgave. Det er dog vigtigt at formgivningen følger god projekteringsskik – især med henblik på holdbarhed.

Omkostningerne til støbeforme udgør ofte en væsentlig del af den samlede pris, og det tilrådes derfor at opnå størst mulig genanvendelse af formene. Udover formgivningen kan også leveringstakten og -rækkefølgen være afgørende for formudnyttelsen.

Overflader
Altanplader støbes normalt med opsiden nedad mod form bunden. Faldet er da opbygget i formbunden. Endvidere kan det for elementer til altangange være hensigtsmæssigt at indlægge en let profileret plade i formbunden, så den færdige opside bliver en skridsikker overflade.