|
|
|
|
Søjleelementer kan leveres med såvel rektangulært som cirkulært
tværsnit. De rektangulære søjler produceres normalt i vandretliggende
stålforme, enten på et formbord hvortil formsiderne fastboltes, eller
mellem to formsider hvorimellem en vandret formplade kan placeres i forskellige
dybder målt fra formsidernes overkant.
Runde søjler støbes sædvanligvis i lodretstående stålforme
der eventuelt kan være plastbelagte af hensyn til overfladens udseende.
Stålformene sammensættes som regel af to halvdele der tilsammen danner
søjletværsnittets periferi.
Søjleelementer leveres som standard i beton med en karakteristisk trykstyrke
på mindst 30 MPa til anvendelse i passiv og moderat miljøklasse.
Efter aftale kan der også leveres søjler til anvendelse i aggressiv
miljøklasse.

I halbyggerier og to-etages bygninger kan det samtidig være aktuelt at lade
søjlerne indgå i det vandret afstivende system, idet søjleelementerne
indspændes i fundamenterne.
Dimensioner
Rektangulære søjleelementer leveres som standard med tværsnitsmål
i spring på 60 mm fra mindstemålet 240 mm. Endvidere er kvadratiske
søjler med tværsnit 200x200 mm almindelige.
Se også nedenstående tabel der viser søjlernes tværsnits
areal i m
for de mest almindelige tværsnitsmål i mm.
Søjleelementernes længde tilpasses efter opgave. Rektangulære
søjler kan som standard leveres i længder op til 12 m, medens runde
søjler normalt kan udføres i længder op til 6 m.

Overflader
Rektangulære søjler leveres med tre sider formglatte og én
side (opsiden ved støbning) glittet. I det enkelte projekt kan den projekterende
ofte frit vælge hvilken af de fire søjlesider der skal være
den glittede for at tage bedst muligt hensyn til søjlens fremtræden
i den færdige bygning. I tilfælde hvor søjlen forsynes med
konsoller eller særlige indstøbningsdele, kan produktionstekniske
hensyn medføre et bundet valg af opside ved støbning.
Rektangulære søjleelementer leveres som standard med affasning
af hjørner med katetemål 10 mm.
Runde søjleelementer står med de runde flader formglatte, med langsgående
spor fra formsamlingerne.
Udsparinger og indstøbningsdele
Rektangulære søjler kan som standard leveres med mindre udsparinger
i form af tværgående huller.
Til brug ved montagen kan der i søjlebunden indstøbes en centreringsdorn
eller en »tophat«, ligesom der i de formsatte sider kan indstøbes
inserts til brug for midlertidig afstivning af søjlen.
Normalt kan rektangulære søjler desuden leveres med mange andre former
for indstøbningsdele, såsom lejeplader, dornhuller, ankerskinner,
specielle inserts eller PVC-ned løbsrør.
Ved placering af indstøbningsdele skal der altid tages hen syn til affasninger,
armering, dæklagskrav, krav til kantaf stande etc. Således kan inserts
for at give plads til dæklag, bøjler og hovedarmering ikke placeres
nærmere end 70-75 mm fra en sidekant.

Bæreevner
I hosstående diagram er optegnet bærekurver for rektangulære
søjler der skal optage samtidige momenter og normalkræfter.
Bære evnen er angivet for varierende forhold mellem den frie søjlelængde,
i ,
og søjlens dimension, h, i udbøjningsretningen.
Der er forudsat en betonstyrke på f
= 30 MPa, dvs en regningsmæssig trykstyrke på f
= 17,5 MPa ved skærpet kontrol og i normal sikkerhedsklasse.
Kurverne repræsenterer en omtrentlig øvre grænse for bære
evnen, idet der er forudsat en armeringsprocent på
=2,0% og en armering med karakteristisk styrke på 550 MPa.
Se de mere detaljerede beregninger i håndbogens bind 3.
 
Det efterfølgende diagram kan benyttes til overslagsmæssig dimensionering
af søjler uden nævneværdig momentpåvirkning, for eksempel
indvendige, etagehøje søjler i bygninger med afstivende vægge
eller facader. I diagrammet aflæses det nødvendige søjleareal,
og i tabellen over dimensioner kan derpå vælges et passende tværsnit.
Ved fleretages søjler forekommer der ofte indsnævringer af søjletværsnittet
ud for bjælkevederlagene. Dette indsnævre de tværsnit skal kunne
overføre en lodret trykkraft af samme størrelse som lasten på
søjlen i etagen oven over.
Til en hurtig vurdering kan diagrammet anvendes på følgende måde:
Man går ind til venstre i diagrammet svarende til det aktuelle belastningsniveau
pr. etage og trækker en linie op til man skærer den skrå linie
svarende til antallet af etagedæk.
Fra dette skæringspunkt føres så en vandret linie over til
højre i diagrammet til skæring med den skrå linie, der svarer
til det grundareal, A´, hvorfra søjlen modtager last. Fra det sidst
fundne skæringspunkt føres en lodret linie til skæring med
den vandrette akse, hvor det nødvendige søjleareal aflæses,
afhængig afbetonstyrken. Derefter kan en passende søjledimension
vælges i tabellen over dimensioner.
Det skal bemærkes at søjlens bæreevne afhænger af mange
parametre, herunder betonstyrke, armeringsgrad og -kvalitet. Kun betonstyrken
indgår i diagrammet, som derfor kun er anvendeligt til rent overslagsmæssige
valg af søjlestørrelser. Valget af dimension skal altid følges
op af en bæreevne eftervisning.
Ved anvendelse af høje betonstyrker i søjlerne stilles der særlige
krav til eventuelle understopninger i etagekrydsene.
Tolerancer
Søjleelementer opfylder tolerancekravene i Betonelement Foreningens og
Dansk Betonforenings publikation: Tolerancer for betonelementers hovedmål.
|
Bredde
|
± 8 mm
|
|
Tykkelse
|
± 8 mm
|
|
Længde
|
± 12 mm
|
|
Placering af indstøbningsdele
|
± 10 mm
|
Brand
For søjler klassificeret som BS-bygningsdel 120 i henhold til Bygningsreglementet
skal tværmålet mindst være 250 mm, og det bemærkes at
der stilles særlige krav til dæklagene.
For søjler klassificeret som BS-bygningsdel 60 gælder generelt at
søjletværsnittet mindst skal være 0,040 m
og at tværmålene mindst skal være 180 mm.
Den mindste runde søjle som opfylder kravene til BS-bygningsdel 60, har
diameteren 230 mm, svarende til et søjle- tværsnit på 0,0415
m .
Spcialudformninger
Søjleelementer vil ofte kunne leveres i følgende specialudformninger:
|
|
Udført i farvet beton.
|
|
|
Udført til anvendelse i aggressiv miljøklasse.
|
|
|
Udført med anden tværsnitsform end
rektangulær eller rund. Det tilrådes at kontakte leverandøren
før valg af specielle tværsnitsformer.
|
Konstruktive forhold
|
A:
|
Vederlagene for bjælker skal vælges så store at der
bliver plads til bjælkens lejeplade og tolerancer. Konsollen bør
normalt udføres med et fremspring på 160190 mm af hængig
af bjælketype.
|
|
B:
|
Søjler bør forsynes med forankrede lejeplader til bæring
af bjælkerne hvis der er tale om større belastninger, eller
hvis der optræder vandrette kræfter af betydning.
|
|
C:
|
Lejepladens forkant bør altid være trukket 20-30 mm tilbage
fra søjlens forkant.
|
|
D:
|
I bygninger med søjler i flere etager bør etagekrydsene
altid udformes således at underliggende søjlers top føres
op gennem dækket, så søjletoppen kommer i plan med dækoversiden.
Det frarådes at regne med nedføring af lodret last gennem simpelt
oplagte bjælkeender på grund af problemer med den resulterende
tvangsindspænding af bjælkerne.
|
|
E:
|
For at undgå tvangsindspænding bør understopning over
bjælkeender undgås.
|
|
|
|
|