|
|
|
|
6.5.1 Indervægelementer
Indervægelementer fremstilles i lodrette eller vandrette støbeforme.
Elementerne leveres sædvanligvis til anvendelse i passiv miljøklasse.
Den karakteristiske betonstyrke er normalt 20, 25 eller 30 MPa.
Indervægelementer anvendes i alle former for betonelementbyggeri som bærende
eller ikke-bærende vægge.
Dimensioner
Som standard leveres indervægelementer i følgende tykkelser:
100 mm
120 mm
150 mm
180 mm
240 mm (230 mm)
Dimensionen for den tykkeste elementtype kan være som angivet i parantesen.
Elementernes dimensioner og vægt begrænses af fabrikkernes produktionsudstyr
og transportmuligheder. Normalt kan indervægelementerne leveres i følgende
dimensioner:
|
Elementhøjde
|
op til 3,5 m
|
|
Elementbredde
|
op til 7,8 m
|
Det tilrådes at indhente nærmere oplysninger hos leverandøren,
når der projekteres med de større elementdimensioner. Det anbefales
at begrænse størrelsen således at elementvægten ikke
overstiger 10 tons.
Overflader
Lodret støbte elementer leveres med formglatte sider svarende til specifikation
BO-21 i BPS-publikation 24: Typiske beskrivelsesafsnit – indvendige
betonoverflader til malebehandling og tapetopsætning.
Vandret støbte elementer leveres med den ene side formglat svarende
til specifikation BO-12 og den anden side glittet svarende til specifikation BO-13
i samme publikation.
Hvor der kræves ensartede overflader i de enkelte rum anbefales det allerede
under planlægningen af elementprojektet at tage hensyn til de forskellige
overfladekarakterer på vandret støbte elementer.
Udsparinger og indstøbningsdele
Der kan foretages udsparinger for døre og installations gennemføringer
under hensyntagen til de statiske og produktionsmæssige forhold.
Huller op til ø 200 mm vil ofte med fordel kunne bores på stedet.
Der bør i så fald planlægges systematiske hulzoner hvor det
tillades at bore sådanne huller, for at sikre samordning af hullerne med
armering og indstøbningsdele.
Eventuelt kan de systematiske hulzoner udgøres af letbetonblokke der indstøbes
i elementerne.
El-dåser og -rør kan indstøbes efter behov.
Sidekanter forsynes normalt med forskydningslåse. Hvor særlige statiske
forhold kræver det, kan der – afhængig af produktionssystemet
– yderligere indstøbes enten udragende bøjler eller inserts
for øjebolte i forskydningslåsene.
Indgår væggene i et stabiliserende system kan elementerne om nødvendigt
leveres med indstøbte korrugerede rør beregnet for indstøbning
af gennemgående, lodret armering ved montagen.
I elementernes overside placeres løftebolte eller andre løftebeslag.
Desuden kan der i oversiden placeres inserts til senere montage af dorne eller
bolte af hensyn til overførsel af vandrette kræfter i etagekrydsene.
Vægelementerne forsynes normalt med 2 stk. M16-inserts til fastgørelse
af afstivninger under montagen.
Bæreevner
Indvendige vægelementer anvendes ofte uarmerede, dog således at der
indlægges armering over døre og i smalle dørstolper. For de
uarmerede vægge kan i normal sikkerhedsklasse opnås regningsmæssige
bæreevner som vist i bære evnediagrammet. Uarmerede vægge med
tykkelse mindre end 120 mm regnes ikke bærende.
I diagrammet betegner h elementtykkelsen og l elementhøjden.
Excentriciteten, e, kan for symmetrisk belastede vægge normalt ikke regnes
mindre end ca. 15 mm, hvilket svarer til afskæringen af kurverne i diagrammet.
I diagrammet er betonens trækstyrke ikke indregnet. Med udnyttelse af denne
træstyrke kan opnås en vis momentkapacitet for vægge uden normalkraft.
Ved byggerier på op til 4-5 etager vil bæreevnen sjældent være
afgørende for valg af vægtykkelse. Alene hensynet til dækelementernes
vederlagsforhold i etagekrydset betinger følgende mindstetykkelser:
|
•
|
h 
150 mm ved dækvederlag fra to sider med dækelement længde
op til ca. 7,2 m.
|
|
•
|
h
180 mm ved dækvederlag fra to sider med dækelement længder
mellem 7,2 og 12 m.
|
Vægtykkelsen 120 mm er således kun aktuel for bærende vægge
med dækvederlag fra én side.
Til disse mindstekrav skal desuden føjes kravene vedrørende brand-
og lydforhold.
Tolerancer
Indervægelementer opfylder tolerancekravene i Betonelement-Foreningens og
Dansk Betonforenings publikation:
Tolerancer for betonelementers hovedmål.
|
• Bredder
|
 24
m
|
± 5 mm
|
|
|
2,4– 7,2 m
|
± 8 mm
|
|
|
>7,2 m
|
± 12 mm
|
|
• Tykkelse
|
|
± 5 mm
|
|
• Højde
|
|
± 8 mm
|
|
• Placering af indstøbningsdele
|
± 10 mm
|
Brand og lyd
Uarmerede eller armerede vægge med tykkelse på mindst 150 mm kan klassificeres
som BS-bygningsdel 120, hvilket er tilstrækkeligt i alle normale etagebyggerier.
Vægge med en tykkelse på 120 mm kan højst klassificeres som
BS-bygningsdel 60, og da kun hvis elementet forsynes med centralt placeret
netarmering.
BS 60 klassifikationen svarer til brandkravene i sædvanlige etagebyggerier
i op til 4-5 etager.
Med en 150 mm væg kan opnås en luftlydisolation på 53 dB svarende
til Bygningsreglementets krav til lejlighedsskel i etageboliger.
Med en 230 mm væg kan opnås en luftlydisolation på 55 dB svarende
til Bygningsreglementets krav til lejlighedsskel i rækkehusbebyggelser.
Opnåelse af de nævnte luftlydisolationer kræver omhu med alle
elementfuger. El-dåser bør ikke placeres »ryg mod ryg«
i væggen.
Specialudformninger
Vægelementerne kan leveres i følgende specialudformninger:
|
•
|
Forsynet med særlig armering, så
elementet som en skive kan spænde frit, for eksempel mellem to søjler
i underetagen. Løsningen stiller ofte særlige krav til etagekrydsene
ved søjlerne.
|
|
•
|
Udformet som krumme eller ringformede elementer.
Det tilrådes at kontakte leverandøren herom på et tidligt
tidspunkt under projekteringen.
|
|
•
|
Udformet med skrå overside, for eksempel
svarende til en tagkontur.
|
|
•
|
Leveret med hovedmål, herunder elementtykkelse,
større end den sædvanlige standard. Det tilrådes at kontakte
leverandøren herom på et tidligt tidspunkt under projekteringen.
Disse elementer vil normalt blive støbt i vandrette forme.
|
|
•
|
Leveret med affasede elementkanter. Dette vil
ofte kræve god systematik for at undgå uhensigtsmæssig
mange varianter.
|
|
•
|
Leveret med beton i særlig kvalitet, herunder
i andre styrker end de anførte standardstyrker.
|
Konstruktive forhold
|
A:
|
Vægtykkelsen skal vælges således at der bliver plads
til dækvederlag og fugearmering i etagekrydsene.
|
|
B:
|
Understopningsfugen bør vælges tilstrækkelig stor af
hensyn til tolerancer mv. Det kan anbefales at vælge en understopningsfuge
på 40 mm. Herved kan også lange dækelementers pilhøjde
optages i fuger der ligger langs med dækelementer.
|
|
C:
|
Dørbjælker og dørsøjler bør ikke vælges
for spinkle på grund af risikoen for revneskader ved afformningen
eller under transport og montage. Således bør dørbjælkers
højde altid mindst være 250 mm, og dørsøjlernes
bredde bør altid mindst have et modulmål på 200 mm.
|
|
D:
|
El-indstøbninger bør ikke placeres i svært armerede
væg- dele, såsom smalle dørsøjler etc.
|
|
E:
|
De lodrette fugers bredde skal vælges så tolerancerne fra
elementproduktion og montage kan optages. Anvendes selvforskallende fuger,
dvs, med en fri elementafstand på 4 mm, skal tolerancerne kunne optages
samlet i særlige fuger med passende afstand.
|
6.5.2 Facadebagvægge
Facadebagvægge fremstilles som indervægselementer i enten lodrette
eller vandrette forme. I væggene indstøbes murbindere (stritter)
for skalmuring. Stritterne er ved leveringen af elementerne bøjet ind langs
elementoverfladen og bukkes ud efter montage.
Elementerne leveres som regel til anvendelse i passiv miljøklasse. Den
karakteristiske betonstyrke er normalt 20, 25 eller 30 MPa.
Facadebagvæggene anvendes i skalmurede betonelement byggerier.
Dimensioner
Facadebagvæggene leveres som standard i samme dimensioner som indervægelementer.
Overflader
Lodret støbte elementer leveres med formglatte indersider svarende til
specifikation BO-21 i BPS-publikation 24: Typiske beskrivelsesafsnit –
indvendige betonoverflader til malebehandling og tapetopsætning.
Vandret støbte elementer leveres med indersiden formglat svarende
til specifikation BO-12 i BPS-publikation 24 og med opsiden forsynet med udragende
stritter.
Udsparinger og indstøbningsdele
Der kan foretages udsparinger for døre og vinduer under hensyntagen til
de statiske og produktionsmæssige forhold.
El-dåser og -rør kan indstøbes efter behov.
Sidekanter forsynes normalt med forskydningslåse. Hvor særlige statiske
forhold kræver det kan der afhængig af produktionssystemet yderligere
indstøbes enten udragende bøjler eller inserts for øjebolte
i forskydningslåsene.
Indgår væggene i et stabiliserende system kan elementerne
om nødvendigt leveres med indstøbte korrugerede rør beregnet
for indstøbning af gennemgående, lodret armering ved montagen.
I elementernes overside placeres løftebolte eller andre løftebeslag.
Desuden kan der i oversiden placeres inserts til senere montage af dorne eller
bolte til overførsel af vandrette kræfter i etagekrydsene.
Vægelementerne forsynes normalt med 2 stk. M16-inserts til fastgørelse
af afstivninger under montagen.
Stritter er normalt 4 mm rustfrit stål eller tinbronze. Det kan ofte svare
sig at vælge en generel placering af de indstøbte stritter, og siden
på stedet ibore ekstra stritter hvor særlige forhold kræver
det. Herved kan variantantallet begrænses.
Inserts for fastgørelse af midlertidigt sikkerhedsrækværk under
montagen kan indstøbes i elementets stritterside.
Bæreevner
Facadebagvægge armeres ofte som vist på hosstående figur. Dermed
fås regningsmæssige bæreevner i normal sikkerhedsklasse som
anført i det viste bæreevnediagram. Den maksimale normalkraft er
begrænset svarende til en uarmeret vægs bæreevne over for central
belastning, på grund af den beskedne armeringsmængde.
I vindues- og dørsøjler kan det være aktuelt at øge
bæreevnen ved hjælp af en kraftigere armering. Den nødvendige
bredde, b, af søjlerne kan vurderes af designdiagrammet på side 95.
I diagrammet på side 95 betegner A´ det fladeareal af bygnin gen hvorfra
søjlen modtager sin belastning. Man går ind til venstre i diagrammet
svarende til det aktuelle belastnings niveau pr. etage og trækker en lodret
linie op til man skærer den skrå linie svarende til antallet afetagedæk.
Herfra føres så en vandret linie over til højre i diagrammet
til skæring med den kurve der svarer til vægtykkelsen, h. Fra det
sidst fundne skæringspunkt føres en lodret linie ned til skæring
med den vandrette akse, hvor det størst mulige forhold mellem A´
og b aflæses.
Søjlerne i det enkelte element bør dog ikke vælges mindre
end 300 mm brede.
Overslagsdimensioneringen skal altid følges op af en egentlig bæreevneeftervisning.
Se nærmere i håndbogens bind 3.
Også vinduesoverliggernes højde skal bedømmes. En højde
af overliggeren på ca. 20% af vinduesåbningens bredde vil normalt
være tilstrækkelig.
Tolerancer
Facadebagvægelementer opfylder samme tolerancekrav som indervægelementer.
Brand, lyd og varme
Facadebagvægge med tykkelse på 120 mm kan normalt klassificeres som
BS-bygningsdel 60, hvilket svarer til brandkravene i sædvanlige byggerier
med op til 4-5 etager.
Facadebagvægge med tykkelse på 150 mm eller mere kan normalt klassificeres
som BS-bygningsdel 120, hvilket er tilstrækkeligt i alle normale etagebyggerier.
Ved vurdering af brandmodstandsevnen skal der tages hensyn til betydningen af
smalle vindues- og dørsøjler.
I en facade uden vinduer kan der med en facadebagvæg på mindst 120
mm, 125 mm isolering og 110 mm skalmur opnås en luftlydisolation på
55 dB.
Med den samme facadeopbygning kan der opnås en U-værdi på ca.
0,30 W/m K.
Er der vinduer eller døre i facaden må der afhængig af falsenes
udformning og omfang regnes med at denne U-værdi stiger til ca. 0,35 W/mK,
hvilket svarer til de sædvanlige krav til facadens varmeisolering.
Specialudformninger
Facadebagvægge kan leveres i tilsvarende specialudformninger som indervægelementer.
I stedet for stritter kan elementerne leveres med indstøbte inserts eller
ankerskinner beregnet for fastgørelse af andre former for facadebeklædninger,
for eksempel pladebeklædning på lægteskelet med isolering.
Konstruktive forhold
|
A:
|
Vinduesudsparinger bør udføres med mindst ca. 10 mm smig
af hensyn til afformning.
|
|
B:
|
Omkring vinduer og døre samt ved dilatationsfuger skal der placeres
ekstra stritter.
|
|
C:
|
Ved top af skalmuren skal der altid placeres stritter i skalmurens øverste
og tredieøverste fuge. Se endvidere SBI-anvisning 157. De nødvendige
ekstra stritter kan eventuelt med fordel ibores på stedet af hensyn
til variantbegrænsning.
|
Se også hvad der er nævnt under konstruktive forhold i afsnittet om
indervægelementer.
6.5.3 Kælderydervægelementer
Kælderydervægelementer produceres som indervægelementer i enten
lodrette eller vandrette forme.
Elementerne leveres sædvanligvis til anvendelse i passiv miljøklasse,
idet væggen antages beskyttet med et lag udvendig isolering samt eventuelt
med sokkelbeklædning i partier over terræn. Endvidere forudsættes
det at kældergulvet ligger over grundvandsspejlet.
Den karakteristiske betonstyrke er normalt 20, 25 eller 30 MPa.
Kælderydervægelementer anvendes i etagebyggerier med regulære
kælderpartier, dog ikke sikringsrum. Med elementløsningen kan der
opnås væsentlig besparelse i udførelsestid i forhold til en
traditionel pladsstøbt kælderkonstruktion.
Dimensioner
Som standard leveres kælderydervægelementer i følgende tykkelser:
180 mm
240 mm (230 mm)
Dimensionen for den tykkeste elementtype kan være som angivet i parantesen.
Elementerne kan normalt leveres i følgende dimensioner:
|
Elementhøjde
|
op til 3,5 m
|
|
Elementbredde
|
op til 6,0 m
|
Ê
Som for indervægelementer anbefales det at begrænse elementstørrelsen,
således at vægten ikke overstiger 10 tons.
Overflader
Kælderydervægelementerne leveres med formglat inderside svarende til
specifikation BO-21 for lodret støbte elementer, og for vandret støbte
elementer specifikation BO-12 i BPS publikation 24: Typiske beskrivelsesafsnit
– indvendige betonoverflader til malebehandling og tapetopsætning.
Ved anvendelse af elementer er det muligt at undgå de grove og uregelmæssige
svindrevner der kendes fra pladsstøbte kældervægge.
Udsparinger og indstøbningsdele
Vedrørende udsparinger og indstøbningsdele er der samme muligheder
som for indervægelementer.
Bæreevner
Kælderydervægge skal dimensioneres for ugunstigste kombination af
jordtryk og lodret last. Dette giver anledning til at vurdere bl. a. følgende
tilfælde:
|
•
|
Udbøjning indad i kombination med maksimal
lodret last hvis denne virker til ugunst.
|
|
•
|
Udbøjning indad i kombination med minimal
lodret last hvis denne virker til gunst. Her kan forholdene under
ikke bærende facader være af særlig interesse.
|
Ved bestemmelse af jordtrykket skal der ud over det sædvanlige hviletryk
tages hensyn til effekten fra komprimering af tilfyldningen omkring kælderen
og til eventuel overfladelast fra køretøjer etc. på det omgivende
terræn. Se nærmere i DS 415: Dansk Ingeniørforenings norm
for fundering.
I de fleste tilfælde vil det i normale byggerier med op til 4-5 etager
over terræn være muligt at opnå tilstrækkelig bæreevne
med en passende armering, når der vælges følgende tykkelse
af kælderydervæggen:
|
• h
180 mm
|
for væghøj der op til 3,2 m
|
|
• h 240 mm (230 mm)
|
for væghøjder mellem 3,2 og 3,5
m
|
Disse angivelser forudsætter at det enkelte elements effektive tværsnit
ikke reduceres for kraftigt på grund af udsparinger for vinduer, døre
mv.
Tolerancer
Kælderydervægelementer opfylder samme tolerancekrav som indervægelementer.
Brand
Kælderydervægelementerne kan normalt klassificeres som BS-bygningsdel
120, hvilket er tilstrækkeligt i alle sædvanlige etagebyggerier.
Specialudformninger
Kælderydervægelementerne kan leveres i følgende specialudformninger:
|
•
|
Med indstøbt kantisolering i den øverste
del af væggen, jfr. BPS-publikation 53: Fundamentsdetaljer –
kældre. Der skal i så fald tages hensyn til den lokalt
reducerede vægtykkelse ved dimensioneringen.
|
|
•
|
Leveret med affasede elementkanter.
|
|
•
|
Leveret med beton i anden kvalitet end standard.
|
Konstruktive forhold
|
A:
|
Alle kælderydervægelementer skal i toppen forsynes med montagebolte,
opragende bøjler eller lignende for at sikre overførsel af
den vandrette reaktion fra jordtrykket til dækskiven.
|
|
B:
|
I bunden bør elementerne understøttes i niveau med kældergulvets
underside. Hermed sikres at den vandrette reaktion fra jordtrykket kan optages,
samt at eventuel indsivning af vand gennem understopningsfugen sker under
kældergulvet.
|
|
C:
|
Lodrette fuger og understopningsfugen under elementerne bør strimles
med tjærepap eller lignende på ydersiden.
|
|
D:
|
Der bør anordnes omfangsdræn under kældergulvniveau.
|
|
E:
|
Kælderydervæggen bør forsynes med udvendig isolering
med lodrette drænriller eller tilsvarende, så overflade vand
ledes ned til omfangsdrænet.
|
6.5.4 Forskallingsvægge
En forskallingsvæg består af to 45-65 mm tykke betonplader, der er
indbyrdes forbundet med armeringsgitterdragere. I de to betonplader er der indstøbt
den konstruktionsarmering der skal indgå i den færdige væg.
Ved montagen indlægges stødarmering ved elementsamlinger og mellemrummet
mellem de to betonplader støbes ud, idet de to betonplader fungerer som
en komplet forskalling.
Forskallingsvægge anvendes i alle former for elementbyggeri hvor der stilles
særlige krav til konstruktionens sammenhæng, eller hvor der kræves
særlig store vægtykkelser. Systemet er godkendt af Civilforsvarsstyrelsen
til anvendelse som vægge i sikringsrum.
Elementerne leveres som regel til anvendelse i passiv miljøklasse og med
en karakteristisk betonstyrke på 25 MPa. Andre styrkekrav eller miljøklassekrav
kan opfyldes efter opgave.
Dimensioner
Som standard leveres elementerne svarende til følgende tykkelser af den
færdige væg:
250 mm
300 mm
350 mm
400 mm
Elementerne kan normalt leveres i følgende størrelser:
|
Elementbredde
|
0,6–2,4 m
|
|
Elementhøjde
|
op til 5,0 m
|
Overflader
Elementerne leveres sædvanligvis med de synlige overflader formglatte svarende
til specifikation BO-22 i BPS-publikation 24: Typiske beskrivelsesafsnit –
indvendige betonoverflader til malebehandling og tapetopsætning.
Alternativt kan de synlige overflader frilægges.
De tynde betonpladers overflade ind mod elementmidte er afrevne som ru støbeskel.
Synlige elementkanter har som standard affasning med katetemål på
10 mm.
Udsparinger og indstøbningsdele
Udsparinger for døre, vinduer, installationsgennemføringer mv. kan
placeres under hensyn til de statiske og produktionstekniske forhold. Elementerne
kan leveres med færdig randforskalling omkring udsparingerne.
El-dåser og -rør kan indstøbes efter behov.
Bæreevner
Forskallingsvægges armering dimensioneres sædvanligvis af leverandøren
for den enkelte opgave.
De maksimalt opnåelige bæreevner for en ubrudt væg fremgår
af bæreevnediagrammet. Diagrammet forudsætter en væghøjde
på maksimalt 3,0 m. Vedrørende bæreevnevurdering henvises også
til afsnittet om kælderydervægelementers bæreevne.
I mange tilfælde vil det være grundlæggende geometriske krav
og ikke bæreevnen, der er bestemmende for vægtykkelsen. For de omgivende
vægge i sikringsrum under terræn kræves der således en
mindstetykkelse på 400 mm. Ved at indlægge en nærmere foreskreven
kraftig armering kan tykkelsen dog reduceres til 250 mm. Den viste bæreevnekurve
for væggen på 250 mm svarer til denne kraftige armering.
Brand
Forskallingsvægge kan klassificeres som BS-bygningsdele 120, hvilket
er tilstrækkeligt i alle sædvanlige etagebyggerier.
Tolerancer
Forskallingsvægge opfylder tolerancekravene i Betonelement-Foreningens
og Dansk Betonforenings publikation:
Tolerancer for betonelementers hovedmål.
|
• Bredder
|
24 m
|
± 5 mm
|
|
|
2,4– 7,2 m
|
± 8 mm
|
|
|
>7,2 m
|
± 12 mm
|
|
• indstøbningsdele
|
± 10 mm
|
|
• Tykkelse
|
|
± 5 mm
|
|
• Højder
|
7,2 m
|
± 8 mm
|
|
|
> 7,2 m
|
± 12 mm
|
|
•
|
Med særlig kraftig armering og vægtykkelse
på 500 mm, for eksempel til anvendelse som omgivende vægge i
sikringsrum helt eller delvis over terræn.
|
|
•
|
Med vægtykkelse på 200 mm. Denne
vægtykkelse kræver særlig omhu på byggepladsen med
udstøbningen af betonen inde i elementet.
|
|
•
|
Med elementbredde op til 2,9 m.
|
Ved projektering med specialudformninger anbefales det at indhente nærmere
oplysninger om mulighederne hos leverandøren.
Konstruktive forhold
|
A:
|
Der skal indlægges stødarmering i elementsamlinger. Ved anvendelse
til sikringsrum foreligger en række stan dardiøsninger for
samlingerne. Disse løsninger indgår i Civilforsvarsstyrelsens
godkendelse af systemet.
|
|
B:
|
Til anvendelse som ydervæg kan yderste betonplade i elementet føres
op til dækoverside og dermed virke som forskalling for kantfuge i
huldæk, eller for støbning af forskallingsdæk. Samtidig
sikres overføring af vandret reaktion fra jordtryk til dækskiven.
|
|
C:
|
Der kan enten på byggepladsen eller fabrikken lokalt indlægges
speciel søjlearmering til optagelse af koncen trerede lodrette laster.
|
Endvidere henvises til de konstruktive forhold nævnt i afsnittet om kælderydervægelementer.
|
|
|
|
