Forside | Indholdsfortegnelse | <<< | >>>

6.6 Facadeelementer

Facadeelementer er en sandwichkonstruktion med typiske tværsnit som vist på figurerne.

Bagstøbningen er det lag der vender indad i bygningen. Forstøbningen udgør den færdige klimaskærm, der ud over eventuelle døre og vinduer blot skal kompletteres med fugelukninger efter elementmontagen.

Alle facadeelementer produceres i vandrette forme. De fleste fremstilles med forstøbningen nedad mod formbunden.

Først udstøbes forstøbningsbetonen i den klargjorte form. Forstøbningens netarmering kan placeres på afstandsholdere mod formbund, eller direkte ovenpå det første lag forstøbningsbeton i de tilfælde hvor der anvendes to lag beton i forstøbningen. Forstøbningsbetonen komprimeres ved anvendelse af formvibratorer, hvorefter isoleringslaget lægges ud.

Bagstøbningens armering og eventuelle indstøbningsdele placeres over isoleringslaget med armeringsarrangementet hvilende på særlige afstandsholdere mod isoleringen. Her efter udstøbes bagstøbningsbetonen der vibreres med stavvibratorer, før bagstøbningen overfladebehandles.

Efter en passende hærdeperiode tages elementet ud af formen. Overfladebehandlingen af forstøbningen afsluttes, og der udføres eventuelle finisharbejder.

Facadeelementer anvendes både som bærende og ikke-bærende bygningsdele i boligbyggerier, industribyggerier, kontorbyggerier mv. i én eller flere etager. Det vil næsten altid være bagstøbningen der udgør den bærende del af elementet.



Dimensioner
Facadeelementer leveres i vilkårlige tykkelser – normalt dog inden for området fra ca. 200 mm til ca. 500 mm – afhængig af:

•	krav til bæreevne og brandmodstandsevne
•	krav til isoleringsevne
•	krav til det arkitektoniske udtryk

Det anbefales at kontakte relevante leverandører om præferencetykkelser på et tidligt tidspunkt under projekteringen.

Elementernes hovedmål, højden og bredden, tilpasses efter opgave. Det mindste af et elements to hovedmål bør af transporthensyn ikke overstige 3,6 m.

Hvis det er elementets højde der overstiger de 3,6 m, vil elementet som regel blive transporteret liggende på en side kant. Ved modtagelse på byggepladsen vendes elementet i luften.

Overflader
I håndbogens bind i er der vist nogle overflademuligheder for forstøbningen. De almindeligste er:

•	Formglat overflade i grå, hvid eller farvet beton, oftest afsyret.
•	Frilagt overflade med mange valgmuligheder med hensyn til de frilagte stens størrelse og type. Cementpastaen kan eventuelt også farves.
•	Sandblæst overflade med mange valgmuligheder ved rørende stentyper og indfarvning af cementpastaen.
•	Profileret overflade dannet ved at ilægge en matrice i formbunden. Matricen kan fremstilles af brædder, krydsfinér, gummi, fiberbeton, plastic, stål mv. Med samme teknik kan der dannes noter, recesser, affasninger, skinfuger etc. i forstøbningen.
•	Sleben overflade med mange valgmuligheder med hensyn til stentype og indfarvning af cementpastaen.
•	Overflade med indstøbte teglsten, klinker, fliser m.m. Enten over hele facaden eller blot i bånd eller friser. Det bemærkes at specielt teglsten kan have store målafvigelser fra deres basismål, hvilket bør iagttages ved fastlæggelse af fugestørrelser omkring stenene.

Der er rige muligheder for at kombinere overfladetyper indenfor samme element.

Ovennævnte overflademuligheder gælder for elementer støbt med forstøbningen ned mod formbunden. I visse til fælde vælges det at fremstille elementet med bagstøbningen ned mod formbunden. I så fald vælges ofte en af følgende muligheder for forstøbningen:

•	Glittet overflade i grå, hvid eller farvet beton.
•	Overfladen kostet eller behandlet med rive. Der er mange valgmuligheder for struktur og betonens farve.

Kravene til udtørringsbeskyttelse af forstøbningsbetonen i hærdeperioden kan være bekostelige at overholde for facadeelementer produceret med forstøbningen øverst i formen.

Til bagstøbningen vælges ofte en af følgende muligheder:

•	Glittet overflade svarende til specifikation BO-13 i BPS publikation 24: Typiske beskrivelsesafsnit – indvendige betonoverflader til malebehandling og tapetopsætning.
•	Kostet overflade.

Andre overflader kan være mulige. Det tilrådes at kontakte leverandøren, hvis andre muligheder ønskes undersøgt.

For elementer fremstillet med bagstøbningen ned mod formbunden, vil bagstøbningens overflade normalt overholde kravene svarende til specifikation BO-12 i ovennævnte BPS publikation 24.

Generelt vil hver fabrik have foretrukne udformninger af elementkanter, herunder drypnæser, top- og bundsnit mv. Disse løsninger anbefales altid benyttet, da de er velafprøvede og godt indarbejdede i produktionen.

Udsparinger og indstøbningsdele
Elementerne kan udføres med udsparinger for døre, vinduer, porte, ventilationskanaler mv. Af hensyn til afformningen udføres de større udsparinger normalt med smig. Langs kanten af udsparingerne kan der indstøbes sømklodser til fastgørelse af døre eller vinduer.

De fleste leverandører har præferencer for mål på døre og vinduer samt for de tilhørende kantdetaljer.

I bagstøbningen kan laves udsparinger for ribberne på eventuelle ribbeplader eller ribbetagplader, der skal oplægges på facadeelementet.

Bagstøbningens sidekanter kan forsynes med forskydningslåse. Hvor særlige statiske forhold kræver det kan der yderligere indstøbes udragende bøjler eller inserts for øjebolte i forskydningslåsene.

Til sikring af stabiliteten kan der i bagstøbningen indstøbes »stigbøjler« til fastboltning i fundament, eller korrugerede rør beregnet for indstøbning af kontinuitetsarmering.

El-rør og -dåser kan indstøbes i bagstøbningen efter behov. Der kan indstøbes rør til nedføring af tagvand.

Som standard leveres elementerne med fornødne løftebeslag til transport og montage og med inserts i bagstøbningen til fastgørelse af midlertidige afstivninger under montagen.

Der er herudover mange muligheder for specielle indstøbninger i bagstøbningen, herunder inserts, ankerskinner, svejseplader mv. til diverse fastholdelser mellem elementer eller fastgørelse af andre konstruktionsdele.

I forstøbningen bør indstøbninger normalt undgås.

Bæreevner
Bagstøbningen udgør i sædvanligt elementbyggeri den bærende del af facadeelementet og skal således optage vindlasten på facaden og den lodrette last fra egenvægt og eventuelt fra ovenliggende konstruktioner.

Bagstøbningen kan være udformet som en massiv plade og kan da bæreevnemæssigt sidestilles med facadebagvægge. Denne udforming af bagpladen giver en simpel armering, jævn tykkelse af isoleringen og stor fleksibilitet med hensyn til fastgørelse af andre konstruktioner.

Alternativt kan bagstøbningen udformes som en ribbekonstruktion med søjler og bjælker delvis indfældet i isoleringen, og med en tynd bagplade mellem søjlerne og bjælkerne.

Søjler og bjælker behandles bæreevnemæssigt helt som til svarende selvstændige konstruktionselementer. Ved denne udformning kan udsparinger frit placeres mellem ribberne, og der kan ofte opnås en lavere elementvægt end med en massiv plade.

Tolerancer
Facadeelementer opfylder tolerancekravene i Betonelement-Foreningens og Dansk Betonforenings publikation:
Tolerancer for betonelementers hovedmål:

I facader har detailgeometrien ofte stor betydning. Det anbefales derfor altid at aftale særlige tolerancer vedrørende størrelse og placering af vindueshuller, noter, recesser etc.

Der må oven i elementernes egne tolerancer også regnes med afsætnings- og montagetolerancer, hvilket betyder at der altid må forventes mindre spring mellem elementerne i den færdige bygning. For at sløre disse spring tilrådes det at affase elementernes kanter.

På samme måde kan det anbefales at afbryde noter, riller og lignende et stykke fra elementranden. Dermed bliver disse virkemidlers præcise flugt fra element til element mindre afgørende.

Brand, lyd og varme
Betonsandwichfacader kan afhængig af udformningen opfylde kravene til BS-bygningsdele 30, 60 eller 120 efter behov.

Som andre tunge bygningsdele har den færdige facade gode lydisolerende egenskaber. Reduktionstallet afhænger bl.a. af elementtykkelsen, men der kan normalt opnås en luftlydisolation på 55 dB for en facade uden vinduer.

Elementernes varmeisolerende evne reguleres med isoleringslagets tykkelse, og stort set alle relevante krav til isoleringsevnen kan opfyldes.

I etagebyggerier kræves normalt en U-værdi på højst 0,35 W/mK. Dette kan sædvanligvis opnås hvis elementernes samlede tykkelse er:

• Mindst 300 mm i facader uden vinduer
• Mindst 320 mm i facader med vinduer.

Opnåelse af den nævnte U-værdi kræver i de fleste tilfælde at isoleringslagets mindstetykkelse rundt langs elementrande og omkring vindueshuller er mindst 95 mm. Specielt omkring vinduer ønskes ofte en kantisolering på mindre end 95 mm af hensyn til de valgte vinduers karmbredder. I så fald må det eftervises at bygningen overholder den samlede varmetabsramme. Alternativt kan der anvendes gasfyldte ruder eller flere lag glas i vinduerne for at kompensere for facadeelementernes højere U-værdi.

Til de anførte mindstetykkelser af facaden skal det bemærkes at frilægning, profileringer osv, kræver tilsvarende forøgelse af forstøbningens tykkelse og dermed også af den samlede elementtykkelse.



Specialudformninger
Facadeelementer er et meget fleksibelt produkt der er stærkt præget af den arkitektoniske udvikling. Leverandørerne vil altid være interesserede i at medvirke til realisering af nye tanker. De projekterende anbefales i sådanne tilfælde at kontakte leverandøren så tidligt som muligt for at få belyst de tekniske og økonomiske muligheder.

Konstruktive forhold

6.6.1 Etagehøje facadeelementer

Etagehøje facadeelementer anvendes til bolig-, kontor- og institutionsbyggeri. Elementerne kan normalt leveres med følgende hovedmål:

•	maks. elementbredde ca. 3,6 m for elementhøjder over 3,6 m.
•	maks. elementbredde ca. 6,0 m for elementhøjder mellem 3,0 og 3,6 m.
•	maks. elementbredde ca. 8,0 m for elementhøjder under 3,0 m.

I standardudførelse kan etagehøje facadeelementer sædvanligvis anvendes som bærende facade i alle normalt forekommende bygninger med dækspænd på indtil ca. 16 m.




6.6.2 Bygningshøje facadeelementer

Bygningshøje facadeelementer anvendes fortrinsvis til industri- og kontorbyggeri. Elementerne kan som regel leveres med følgende hovedmål:

•	maks. elementhøjde ca. 6,0 m for elementbredder mellem 3,0 og 3,6 m.
•	maks. elementhøjde ca. 10,0 m for elementbredder under 3,0 m.

De bygningshøje elementer anvendes til såvel bærende som ikke-bærende facader i byggerier med op til 3 etager.

De indskudte etagedæk kan oplægges på udsparede hylder i bagstøbningen, en løsning der kræver særlige montageforudsætninger, og endvidere forudsætter at dækket forsynes med et lag armeret overbeton, hvis der er behov for skivevirkning i etagedækket.

Alternativt kan facadeelementerne på bagsiden forsynes med gennemgående konsoller til oplægning af indskudte etagedæk. Med denne løsning kan fornøden skivevirkning sikres med sædvanlig fugearmering.

I byggerier med bygningshøje facadeelementer kan der etableres store portåbninger. Ofte kan portåbningens bredde gøres større end et enkelt elements bredde.




6.6.3 Vandretliggende facadeelementer

Vandretliggende facadeelementer anvendes som regel kun som ikke-bærende eller selvbærende elementer der monteres på bygningens hovedkonstruktion.

Elementerne fastgøres til facadesøjler eller tværvægge og fører således vindlasten ud til siden ved pladevirkning.

Hvis facaden hviler på et randfundament eller en bjælke kan elementerne understøttes ved at stille dem ovenpå hinanden. ønskes gennemgående vinduesbånd eller lignende kan elementerne anvendes som brystningselementer fastgjort enkeltvis til hovedkonstruktionen, hvorved også egenvægten overføres til denne.

Forside | Indholdsfortegnelse | <<< | >>> | Til toppen af siden