3 Beregninger
7. Statiske beregninger
     
     

Forside | Indholdsfortegnelse | >>> 

     
           

 

   

7.1 Beregningsforudsætninger

     
     

 

     
     

7.1.1 Beregningernes indhold

De samlede statiske beregninger til en byggesag indeholder gerne følgende elementer:

• Opgavebeskrivelse
• Lastforudsætninger
• Materialeforudsætninger
• Hovedstabilitet
• Bygningsdelsstatik
• Underskrift

Ved mange betonelementbyggerier leveres en del af beregningerne efter aftale af elementleverandøren. Det kan eksempelvis være beregninger vedrørende dæk- eller bjælkeelementer.

Af hensyn til kvalitetssikringen er det en fordel også at opbygge elementberegningerne over det viste skelet. Det er altid afgørende at stille sine forudsætninger klart op, før man går videre med beregningerne. Klart formuleret opgavebeskrivelse, lastforudsætninger og materialeforudsætninger giver desuden stor sikkerhed i kommunikationen, hvor flere parter samarbejder.

Opgavebeskrivelse
Opgavebeskrivelsen indeholder en éntydig henvisning til byggesagen, herunder det aktuelle afsnit hvis byggesagen er delt op. Videre anføres en klar afgrænsning af emnet for den aktuelle beregning, for eksempel:

 

Strengbetonbjælker type KB i modullinie D og F i etage 2 og 3.


Endelig beskrives også det konstruktive system:

 

Bjælkerne belastes af simpelt understøttede huldækelementer med ekstra fugearmering ført på tværs gennem huller i bjælkekroppen, således at bjælkerne kan regnes centralt belastede. Bjælkerne oplægges med stålmellemlæg på pendulsøjler.


Under opgavebeskrivelsen vil det endvidere være hensigtsmæssigt at oplyse om normgrundlaget. Hver af de anvendte normer listes op med angivelse af aktuel udgave og årstal.

Lastforudsætninger
Lastforudsætningerne kan være en opstilling af de basale laster, eventuelt suppleret med en oversigt over de grupper af elementer der beregningsmæssigt slås sammen. Endvidere bør der redegøres for størrelsen af tvangslaster fra bevægelser i lejer etc. Under lastforudsætninger hører også oplysninger om sikkerhedsklasse og krav til brandmodstandsevne. I mange tilfælde vil det på dette sted være bekvemt alene at oplyse de forudsatte lasters karakteristiske værdi med samtidig angivelse af lastreduktionsfaktoren, . Bestemmelse af de regningsmæssige belastninger knyttes ofte med fordel til de enkelte bygningsdelsberegninger, da den farligste lastkombination normalt varierer fra bygningsdel til bygningsdel.

Materialeforudsætninger
Materialeforudsætningerne omhandler alle relevante styrke- og stivhedsparametre for de indgående materialer. Her under hører også bestemmelse af partialkoefficienterne på materialer, idet kontrolklassen samtidig noteres.

De øvrige dele af beregningerne vil ofte have karakter af kortfattede standard udskrifter. Af hensyn til forståelsen bør beregninger af den art altid være suppleret med en nøgle der redegør for anvendte principper og symboler.


7.1.2 Basislaster

Basislasterne fastlægges iht. Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner, DS 410. I relation til sædvanlige bygningskonstruktioner skelnes mellem følgende lasttyper:

• Egenlast
• Nyttelast
• Naturlast, som vind og sne
• Vandret masselast
• Ulykkelast

Også andre laster kan være aktuelle, så som jord- og vand-tryk.


7.1.3 Lastspecifikationer

I langt de fleste tilfælde vil en opstilling af belastningerne på dækkene være tilstrækkelig til at definere de simple lodrette laster på de øvrige konstruktioner.

De lodrette laster på dækkene kan variere fra etage til etage og fra område til område i bygningen. Dette kan bekvemt defineres ved hjælp af nøgleplaner for de forskellige etager, hvor der for hvert område refereres til et skema der specificerer lasterne i det pågældende område.

Excentriciteter
Vedrørende tværpåvirkningerne som følge af de lodrette lasters excentricitet er det tilstrækkeligt at oplyse ydergrænserne for reaktionens placering i de forskellige vederlag. For vægge og søjler anfører DS 411 generelt hvor store excentriciteter der herudover skal regnes med som følge af forsætning af elementernes midterplaner fra etage til etage, og som følge af de enkelte elementers afvigelse fra den plane form.


For huldæk regnes reaktionen at kunne angribe i det farligste tredjedelspunkt i vederlaget svarende til en trekantet spændingsfordeling. Samtidig skal der tages hensyn til tolerancen, ± 1/2T, på vederlagsdybden. For denne er det sædvanligt at regne med en tolerance på ± 10 mm. Ydergrænserne for reaktionens placering i forhold til teoretisk placering kan hermed findes som vist på figuren. Det ses at ydergrænserne for reaktions placering for given teoretisk vederlagsdybde, c, fastlægges ved at oplyse tolerancen ± 1/2T.




For elementer oplagt på mellemlægsplader i vederlaget er det normalt tilstrækkeligt at oplyse tolerancen på mellem lægspladens placering. Med et passende disponeret vederlag vil mellemlægspladen altid kunne få fuldt anlæg. Også her regnes reaktionen angribende i farligste tredjedelspunkt, hvorved afvigelsen fra teoretisk placering er givet ved ± 1/2T som anført nedenfor.



Vederlagstolerancerne kan eventuelt oplyses på de ovenfor omtalte nøgleplaner.

Vindlast
Vindens karakteristiske hastighedstryk kan også oplyses på nøgleplanerne, idet formfaktorerne angivet i DS 410 herefter fastlægger vindlasterne på facader og gavle. Hermed er der opnået et tilstrækkeligt grundlag til at definere tværpåvirkningerne excl. jordtryk på alle bygningsdelene. Herunder også lokalt vandret, udadrettet træk i dækelementsider ved facaders eller gavles forankring til dækskiven overfor vindlast.






Jordtryk
Jordtryk på kældervægge må oplyses særskilt. Eventuelt på en af vægopstalterne, der viser de vandrette reaktioner for dækskiven i henhold til den vandrette lastfordeling.

Særlige forhold

I specielle tilfælde kan det være aktuelt at regne med større
partialkoefficienter på lasterne end anført i DS 409. Der må
i så fald redegøres herfor i forbindelse med lastspecifikationerne.

Af hensyn til vurderingen af langtidsnedbøjninger og revne vidder er det væsentligt at oplyse, hvor stor en del af nyttelasten der har karakter af blivende last.


     
 

Forside | Indholdsfortegnelse | >>> | Til toppen af siden

 
   


 


   



BETONELEMENT-FORENINGEN