|
|
|
|
7.1.1 Beregningernes indhold
De samlede statiske beregninger til en byggesag indeholder gerne følgende
elementer:
• Opgavebeskrivelse
• Lastforudsætninger
• Materialeforudsætninger
• Hovedstabilitet
• Bygningsdelsstatik
• Underskrift
Ved mange betonelementbyggerier leveres en del af beregningerne efter aftale af
elementleverandøren. Det kan eksempelvis være beregninger vedrørende
dæk- eller bjælkeelementer.
Af hensyn til kvalitetssikringen er det en fordel også at opbygge elementberegningerne
over det viste skelet. Det er altid afgørende at stille sine forudsætninger
klart op, før man går videre med beregningerne. Klart formuleret
opgavebeskrivelse, lastforudsætninger og materialeforudsætninger giver
desuden stor sikkerhed i kommunikationen, hvor flere parter samarbejder.
Opgavebeskrivelse
Opgavebeskrivelsen indeholder en éntydig henvisning til
byggesagen, herunder det aktuelle afsnit hvis byggesagen er delt op. Videre
anføres en klar afgrænsning af emnet for den aktuelle beregning,
for eksempel:
|
|
Strengbetonbjælker type KB i modullinie D og F i etage 2 og 3.
|
Endelig beskrives også det konstruktive system:
|
|
Bjælkerne belastes af simpelt understøttede huldækelementer
med ekstra fugearmering ført på tværs gennem huller i
bjælkekroppen, således at bjælkerne kan regnes centralt
belastede. Bjælkerne oplægges med stålmellemlæg
på pendulsøjler.
|
Under opgavebeskrivelsen vil det endvidere være hensigtsmæssigt
at oplyse om normgrundlaget. Hver af de anvendte normer listes op med angivelse
af aktuel udgave og årstal.
Lastforudsætninger
Lastforudsætningerne kan være en opstilling af de basale laster, eventuelt
suppleret med en oversigt over de grupper af elementer der beregningsmæssigt
slås sammen. Endvidere bør der redegøres for størrelsen
af tvangslaster fra bevægelser i lejer etc. Under lastforudsætninger
hører også oplysninger om sikkerhedsklasse og krav til brandmodstandsevne.
I mange tilfælde vil det på dette sted være bekvemt alene at
oplyse de forudsatte lasters karakteristiske værdi med samtidig angivelse
af lastreduktionsfaktoren,  .
Bestemmelse af de regningsmæssige belastninger knyttes ofte med fordel til
de enkelte bygningsdelsberegninger, da den farligste lastkombination normalt varierer
fra bygningsdel til bygningsdel.
Materialeforudsætninger
Materialeforudsætningerne omhandler alle relevante styrke- og stivhedsparametre
for de indgående materialer. Her under hører også bestemmelse
af partialkoefficienterne på materialer, idet kontrolklassen samtidig
noteres.
De øvrige dele af beregningerne vil ofte have karakter af kortfattede
standard udskrifter. Af hensyn til forståelsen bør beregninger
af den art altid være suppleret med en nøgle der redegør
for anvendte principper og symboler.
7.1.2 Basislaster
Basislasterne fastlægges iht. Dansk Ingeniørforenings norm for
last på konstruktioner, DS 410. I relation til sædvanlige bygningskonstruktioner
skelnes mellem følgende lasttyper:
• Egenlast
• Nyttelast
• Naturlast, som vind og sne
• Vandret masselast
• Ulykkelast
Også andre laster kan være aktuelle, så som jord- og vand-tryk.
7.1.3 Lastspecifikationer
I langt de fleste tilfælde vil en opstilling af belastningerne på
dækkene være tilstrækkelig til at definere de simple lodrette
laster på de øvrige konstruktioner.
De lodrette laster på dækkene kan variere fra etage til etage og
fra område til område i bygningen. Dette kan bekvemt defineres ved
hjælp af nøgleplaner for de forskellige etager, hvor der for hvert
område refereres til et skema der specificerer lasterne i det pågældende
område.
Excentriciteter
Vedrørende tværpåvirkningerne som følge af de lodrette
lasters excentricitet er det tilstrækkeligt at oplyse ydergrænserne
for reaktionens placering i de forskellige vederlag. For vægge og søjler
anfører DS 411 generelt hvor store excentriciteter der herudover skal
regnes med som følge af forsætning af elementernes midterplaner
fra etage til etage, og som følge af de enkelte elementers afvigelse
fra den plane form.
For huldæk regnes reaktionen at kunne angribe i det farligste tredjedelspunkt
i vederlaget svarende til en trekantet spændingsfordeling. Samtidig skal
der tages hensyn til tolerancen, ± 1/2T, på vederlagsdybden. For
denne er det sædvanligt at regne med en tolerance på ±
10 mm. Ydergrænserne for reaktionens placering i forhold til teoretisk
placering kan hermed findes som vist på figuren. Det ses at ydergrænserne
for reaktions placering for given teoretisk vederlagsdybde, c, fastlægges
ved at oplyse tolerancen ± 1/2T.
For elementer oplagt på mellemlægsplader i vederlaget er det normalt
tilstrækkeligt at oplyse tolerancen på mellem lægspladens
placering. Med et passende disponeret vederlag vil mellemlægspladen altid
kunne få fuldt anlæg. Også her regnes reaktionen angribende
i farligste tredjedelspunkt, hvorved afvigelsen fra teoretisk placering er givet
ved ± 1/2T som anført nedenfor.
Vederlagstolerancerne kan eventuelt oplyses på de ovenfor omtalte nøgleplaner.
Vindlast
Vindens karakteristiske hastighedstryk kan også oplyses på nøgleplanerne,
idet formfaktorerne angivet i DS 410 herefter fastlægger vindlasterne
på facader og gavle. Hermed er der opnået et tilstrækkeligt
grundlag til at definere tværpåvirkningerne excl. jordtryk på
alle bygningsdelene. Herunder også lokalt vandret, udadrettet træk
i dækelementsider ved facaders eller gavles forankring til dækskiven
overfor vindlast.
Jordtryk
Jordtryk på kældervægge må oplyses særskilt. Eventuelt
på en af vægopstalterne, der viser de vandrette reaktioner for dækskiven
i henhold til den vandrette lastfordeling.
Særlige forhold
I specielle tilfælde kan det være aktuelt at regne med større
partialkoefficienter på lasterne end anført i DS 409. Der må
i så fald redegøres herfor i forbindelse med lastspecifikationerne.
Af hensyn til vurderingen af langtidsnedbøjninger og revne vidder er det
væsentligt at oplyse, hvor stor en del af nyttelasten der har karakter af
blivende last.
|
|
|
|
