|
|
|
|
8.3.1 Generelt
Nærværende fremstilling er baseret på SBI-anvisning
112:
«Bygningers lydisolering. Nye bygninger», 2, udgave 1983.
Enkelte tabelværdier er justeret svarende til senere erfaring.
Definitioner og symboler
Luftlydisolation R' måles i dB og angiver med et
enkelt tal luftlydisolationen mellem to rum.
Trinlydniveau L´n,w måles i dB og angiver med et enkelt
tal trinlydniveauet i et rum, frembragt ved en standardiseret bankemaskine i et
tilstødende rum.
Efterklangstid T måles i sekunder og angiver den tid der
går fra en lyd ophører, til lydtrykniveauet er faldet 60 dB.
Støj niveau LAeq T måles i dB og angiver lydtrykniveauet
i et rum, hvor T angiver måletidsrummet.
Absorptionskoefficient angiver forholdet mellem den absorberede og den indfaldende
lydenergi for en flade.
Ækvivalent absorptionsareal A måles i m2 og angiver det
antal m2 fuldstændig lydabsorberende areal, der har samme absorption
som en given flade.
Luftlydisolation
Luftlydtransniission mellem to naborum sker gennem den adskillende
bygningsdel, gennem flankerende bygningsdele og gennem utætheder i bygningsdelene
eller i samlingerne mellem dem.
For at opnå god luftlydisolation af en bygningsdel skal den enten være
tung (beton, mursten) eller opbygges som dobbeltkonstruktion. Ved dobbeltvægge
med stive vægdele skal der være fuldstændig adskillelse mellem
vægdelene og i til stødende bygningsdele ud for mellemrummet mellem
vægdelene. Dobbeltvægge med slappe vægdele kræver ikke
altid adskillelse i tilstødende bygningsdele og er ikke så kritiske
med hensyn til adskillelse mellem vægdelene.
Flanketransmission forekommer når lyd overføres fra et rum til et
andet ved gennemgående bygningsdele. Flanketransmission er særlig
et problem ved lette skillevægge og facader, der passerer ubrudt forbi en
skillevæg eller et dæk.
Flanketransmissionen kan nedsættes ved at afbryde de gennemgående
bygningsdele ud for de rumafgrænsende bygningsdele.
Utætheder i bygningsdele eller mellem bygningsdele har en afgørende
indflydelse på bygningsdelens lydisolering. Selv små utætheder
kan ødelægge effekten af en ellers god lydisolation. Det er derfor
vigtigt at udforme konstruktionerne således at naturligt svind og bygningsbevægelser
ikke med fører utætheder mellem tilstødende rum. Det er ligeledes
vigtigt at rørgennemføringer m.v. tætnes omhyggeligt.
Trinlydisolation
Trinlyden transmitteres til det tilstødende rum dels
direkte gennem den adskillende bygningsdel og dels via denne til omgivende bygningsdele.
Trinlyden kan begrænses ved at formindske lydtransmission fra gulvoverfladen
til den bærende konstruktion (svømmende gulv, tykke tæpper),
ved at dæmpe lydens udbredelse i bygningsdelene (opdeling af bygningsdelene
med fuger) eller ved at nedsætte lydens udstråling fra bygningsdelene
(for satsvægge, nedhængte lofter).
Efterklangstid
Efterklangstiden har betydning for støjniveauet i et rum og for opfattelsen
af tale, musik m.v.
Efterklangstiden afhænger af lydabsorptionen i rummets
overflader.
Glatte, hårde overflader har lille absorptionskoefficient
og giver lang efterklangstid. Bløde, porøse overflader har stor
absorptionskoefficient og giver kort efterklangstid.
Efterklangstiden kan reguleres ved opsætning af lydabsorberende materiale
på gulv, vægge eller lofter. Effekten er afhængig af, hvor i
rummet materialet anbringes.
8.3.2 Krav til lydisolering >> Tabel 1 & 2 >>
Bygningsreglementet
Kravene til lydforhold i bygninger er formuleret i Bygnings
reglementet BR 82, kap. 9.
I Bygningsreglementet er anført en række minimumsværdier for
luftlydisolation og maximumsværdier for trinlydniveau, efterklangstid og
støjniveau fra installationer. Kravene er sammenstillet i tabel 1, tabel
2, tabel 3 og tabel 4.
Ved bebyggelser langs veje og jernbaner med en trafikintensitet, der medfører
et støj niveau LAeq(24) på mere end 55 dB ved den enkelte
bygning, skal der tilvejebringes en luftlydisolation mod den udefra kommende støj
således at det indendørs støjniveau LAeq(24)
ikke overstiger 30 dB i beboelsesrum.
Andre regler og bestemmelser
I vejledninger fra Miljøstyrelsen er angivet grænser for eks tern
støj fra virksomheder, og for støj transmitteret fra en virksomhed
til en bolig i samme bygning. Disse vejledende grænser kan få betydning
ved udformningen af konstruktio nerne i bygninger til erhvervsformål, som
placeres nær boligområder. Se tabel 5 og 6.
Oversigt
På basis af kravene i BR82 er foretaget en inddeling i lydklasser for luftlydisolation
for indervægge, dæk og ydervægge og lydklasser for trinlydniveau.
Lydklasserne er angivet i tabel 7.
8.3.3 Vægges luftlydisolering
Massive betonelementvægge
Det forudsættes at alle samlinger i væggen mellem væg og tilstødende
bygningsdele udføres tætte. Se nærmere i SBI anvisning 166:
»Lydisolation i praksis«.
Udsparinger i væggene formindsker lydisolationen og bør derfor undgås.
Under disse forudsætninger kan regnes med lydisolation som angivet i tabel
8.
Dobbeltvægge
Dobbeltvægge giver betydeligt bedre lydisolation end enkeltvægge med
samme vægt.
Det er dog en forudsætning at vægdelene er fuldstændig
adskilte, og at samlinger til omgivende bygningsdele udføres på
en måde, så flanketransmissionen hindres.
Dette er vanskeligt at opnå i større bygningskomplekser, så
i praksis anvendes dobbeltvægge normalt kun ved rækkehuse og lignende.
Øvrige forudsætninger er som for massive vægge.
Under disse forudsætninger kan regnes med lydisolation som angivet i tabel
9.
Sandwichelementer af beton
Sandwichelenienter anvendes hovedsagelig i facader, hvor der
som regel ikke er krav til lydisolation.
Lydisolering kan dog være aktuelt ved områder med trafikstøj,
eller hvor der er tale om støjende virksomheder.
Det er vigtigt at fuger i både for- og bagstøbning forbliver tætte
ved temperatur- og fugtbevægelser. Tynde bagstøbninger kan give betydelige
problemer med flanketransmission.
Korrekt udførte sandwichfacader kan give lydisolation mod udefra kommende
støj som angivet i tabel 10.
Lydisolation for vægge med døre eller vinduer
Vægge med døre eller vinduer eller med udfyldningsparti af lettere
materiale end væggen vil have reduceret lydisolation.
Den resulterende lydisolation kan findes af figur 8.3.3/1.
Væg med lydisolerende forsatsvæg
Luftlydisolationen af en betonvæg kan øges ved at forsyne den med
en lydisolerende forsatsvæg i form af lægteskelet med 2 x 10 - 13
mm pladebeklædning. Stållægter giver bedre effekt end trælægter.
Lægterne skal være friholdt min. 10 mm fra væggen (30 mm for
trælægter). Mellemrummet mellem lægterne skal udfyldes med mineraluld
indtil 10 mm fra væggen.
En 150 mm betonvæg med forsatsvæg kan herved opnå isolationsværdien
60 dB.
8.3.4 Etageadskillelsers luftlydisolering
Etageadskillelsers luftlydisolation afhænger af den bærende dels masse
og stivhed, af gulvopbygningen og af evt, lydisolerende underlofter.
Betondæk
I tabel 13 er angivet luftlydisolationen for en traditionel
etageadskillelse med bærende del i form af betonelementer og med gulvopbygning
i form af trægulv på strøer med bløde mellemlæg.
Tilsvarende værdier opnås ved gulvopbygning i form af svømmende
beton- eller asfaltgulv.
Isoleringskravet R´w = 53 dB kan også opfyldes af dæk
(mas sive betondæk eller huldæk med betonafretning) med en samlet
masse på 430 kg/m2 hvorved gulvopbygningen kan udelades. Af hensyn
til trinlydniveauet skal disse dæk forsy nes med trinlyddæmpende belægning.
Som anført for vægge er udførelsen af samlingerne
mellem elementerne indbyrdes og mellem dæk og tilstødende byg ningsdele
af afgørende betydning for opnåelse af den forud satte
lydisolation. 
Betondæk med lydisolerende underloft
Hvor kravene til luftlydisolation er store, kan de ovenfor
beskrevne dæktyper forsynes med et nedhængt underloft, se figur
8.3.4/1.
Underloftet kan være et pladeloft med mineraluldsisolering
og ophængt i stropper.
Hvor lydisolerende underloft skal bruges, må det påregnes, at også
de flankerende vægge skal forsynes med lydisolerende forsatsvægge.
Lydklasse 60 dB kan på denne måde opnås for 150 mm massive betondæk,
185 mm huldæk eller betonribbeplader med masse 320 kg/m2. 8.3.5
Samlingers luftlydisolering
8.3.5 Samlingers luftlydisolering
Både design og udførelse af samlinger mellem bygningsdele
har stor betydning for luftlydisolationen, idet luftlyd kan transmitteres dels
gennem flankerende bygningsdele og dels gennem utætheder i samlingerne.
Samlingerne skal udformes således at flanketransmissionen begrænses,
og at svind, temperaturbevægelser og andre deformationer ikke kan give anledning
til gennemgående utætheder mellem to rum.
Samtidig skal samlingernes udformning være således
at der er størst mulig sikkerhed for at de i praksis kan udføres
korrekt.
Fuger, hvor der ikke kan sikres vedvarende tæthed ved
udstøbning alene, bør forsegles med plastisk eller elastisk fugemateriale.
I det følgende er vist nogle typiske eksempler på samlinger med angivelse
af lydisolation (lydklasser).
8.3.6 Isolering mod trinlyd
Betondæk alene vil aldrig kunne tilfredsstille kravene i BR-82 til
trinlydsniveau,
men kræver svømmende gulve (træ, beton, asfalt) eller trinlydsdæmpende
belægning,
Ved trapper, altangange, bade- og wc-rum optræder særlige
trinlydproblemer.
Betondæk
De ovenfor under pkt. 8.3.4 beskrevne dækkonstruktioner kan opfylde
kravene til max. trinlydsniveau. De opnåelige værdier for dæk
med og uden lydisolerende underloft er angivet i tabel 12 og 13.
Svømmende trægulve
Trægulve kan være brædder på strøer med mellemlæg
af blød træfiberplade.
Spånplader eller krydsfinér giver højere trinlydniveau end
brædder.
Gulvet skal friholdes fra de omgivende vægge. Figur 8.3.6/ 1 viser trinlyddæmpningen
for et trægulv på strøer på bløde brikker.
Svømmende betongulve
Betongulve eller asfaltgulve kan udstøbes på 30-50 mm mineraluld
med en rumvægt på 80-150 kg/m3.
Hvis oversiden af dækket er jævn kan f.eks. badgulve udstøbes
på 8 mm nålefilt.
Gulvene skal friholdes fra de omgivende vægge.
Der kræves stor omhu ved arbejdets udførelse, idet lydbroer gennem
isoleringslaget svækker virkningen kraftigt.
Rørgennemføringer bør undgås.
Figur 8.3.6/2 viser trinlyddæmpningen for et svømmende betongulv.
Trinlyddæmpende gulvhelægninger
Trinlyddæmpende gulvbelægninger kan være linoleum på
korkment,
vinyl på skumplast, filt, kork, tæppebelægninger m.v.
Linoleum eller vinyl alene giver ingen mærkbar forbedring af trinlydniveauet.
Trinlyddæmpende belægninger anvendes i forbindelse med tunge dæk
(>430 kg/m2).
Som slidlag på svømmende gulve giver de ingen væsentligt tilskud
til trinlyddæmpningen.
Figur 8.3.6/3 viser trinlyddæmpningen for forskellige tynde gulvbelægninger.
Trapper
Trapper giver ofte anledning til lydmæssige problemer. I mange tilfælde
fordi den projekterede løsning er vanskelig at udføre i praksis,
og vanskelig eller umulig at kontrollere.
Trapper kan udføres svømmende eller faststøbte.
Ved svømmende trapper er det væsentligt at vælge et passende
elastisk underlagsmateriale.
Vederlagene skal udformes så de kan besigtiges efter oplægningen.
Ved udstøbning skal reposeknaster og ståldorne indklædes omhyggeligt
med egnet isoleringsmateriale. Tæppefilt og lignende er velegnet,
Faststøbte trapper skal forsynes med trinlyddæmpende belægning.
Altaner, altangange
Altaner, altangange
Altaner kan udføres svømmende eller sammenstøbt med den
bærende konstruktion.
Ved svømmende altaner skal pladerne oplægges på elastiske underlagsbrikker.
Fugttætning skal ske med fugemasse for at undgå lydbroer.
Faststøbte altaner skal forsynes med trinlyddæmpende belægning,
Bade- og wc-rum
Her benyttes som oftest svømmende betongulve enten støbt på
stedet mod et tyndt isoleringslag, eller som præfabrikere de dækplader
eller badekabiner der oplægges på elastiske underlagsbrikker.
Det er i begge tilfælde vigtigt at udførelsen er meget omhyggelig,
så lydbroer undgås. Gulvene skal friholdes fra omgivende vægge
og fuger forsegles med fugemasse.
Omfanget af indstøbte installationer skal begrænses mest muligt og
udføres så lydtransmission undgås.
8.3.7 Efterklangstid
Bygningsreglementet har særlige 1 rav til efterklangstiden i trapperum,
fællesgange og undervisningsrum, jfr. tabel 3.
Derudover kan der være ønske om regulering af efterklangs tiden i
særlige lokaler af hensyn til taleforståelighed, musikopfattelse etc.
Efterklangstiden reguleres ved opsætning af lydabsorberende beklædning
i lokalet.
Efterklangstiden beregnes af:
Det ækvivalente absorptionsareal beregnes ved:
Materialernes placering i rummet har betydning for lydreguleringen
|
|
|
|
