3 Beregninger
8. Andre beregninger
     
     

Forside | Indholdsfortegnelse | <<< | >>>

     
           

 

   

8.3 Lydisolering

     
     

 

     
     

8.3.1 Generelt

Nærværende fremstilling er baseret på SBI-anvisning 112:
«Bygningers lydisolering. Nye bygninger», 2, udgave 1983.

Enkelte tabelværdier er justeret svarende til senere erfaring.

Definitioner og symboler
Luftlydisolation R' måles i dB og angiver med et enkelt tal luftlydisolationen mellem to rum.

Trinlydniveau L´n,w måles i dB og angiver med et enkelt tal trinlydniveauet i et rum, frembragt ved en standardiseret bankemaskine i et tilstødende rum.

Efterklangstid T måles i sekunder og angiver den tid der går fra en lyd ophører, til lydtrykniveauet er faldet 60 dB.

Støj niveau LAeq T måles i dB og angiver lydtrykniveauet i et rum, hvor T angiver måletidsrummet.

Absorptionskoefficient angiver forholdet mellem den absorberede og den indfaldende lydenergi for en flade.

Ækvivalent absorptionsareal A måles i m2 og angiver det antal m2 fuldstændig lydabsorberende areal, der har samme absorption som en given flade.


Luftlydisolation
Luftlydtransniission mellem to naborum sker gennem den adskillende bygningsdel, gennem flankerende bygningsdele og gennem utætheder i bygningsdelene eller i samlingerne mellem dem.

For at opnå god luftlydisolation af en bygningsdel skal den enten være tung (beton, mursten) eller opbygges som dobbeltkonstruktion. Ved dobbeltvægge med stive vægdele skal der være fuldstændig adskillelse mellem vægdelene og i til stødende bygningsdele ud for mellemrummet mellem vægdelene. Dobbeltvægge med slappe vægdele kræver ikke altid adskillelse i tilstødende bygningsdele og er ikke så kritiske med hensyn til adskillelse mellem vægdelene.
Flanketransmission forekommer når lyd overføres fra et rum til et andet ved gennemgående bygningsdele. Flanketransmission er særlig et problem ved lette skillevægge og facader, der passerer ubrudt forbi en skillevæg eller et dæk.

Flanketransmissionen kan nedsættes ved at afbryde de gennemgående bygningsdele ud for de rumafgrænsende bygningsdele.

Utætheder i bygningsdele eller mellem bygningsdele har en afgørende indflydelse på bygningsdelens lydisolering. Selv små utætheder kan ødelægge effekten af en ellers god lydisolation. Det er derfor vigtigt at udforme konstruktionerne således at naturligt svind og bygningsbevægelser ikke med fører utætheder mellem tilstødende rum. Det er ligeledes vigtigt at rørgennemføringer m.v. tætnes omhyggeligt.

Trinlydisolation
Trinlyden transmitteres til det tilstødende rum dels direkte gennem den adskillende bygningsdel og dels via denne til omgivende bygningsdele.

Trinlyden kan begrænses ved at formindske lydtransmission fra gulvoverfladen til den bærende konstruktion (svømmende gulv, tykke tæpper), ved at dæmpe lydens udbredelse i bygningsdelene (opdeling af bygningsdelene med fuger) eller ved at nedsætte lydens udstråling fra bygningsdelene (for satsvægge, nedhængte lofter).



Efterklangstid
Efterklangstiden har betydning for støjniveauet i et rum og for opfattelsen af tale, musik m.v.

Efterklangstiden afhænger af lydabsorptionen i rummets overflader.

Glatte, hårde overflader har lille absorptionskoefficient og giver lang efterklangstid. Bløde, porøse overflader har stor absorptionskoefficient og giver kort efterklangstid.

Efterklangstiden kan reguleres ved opsætning af lydabsorberende materiale på gulv, vægge eller lofter. Effekten er afhængig af, hvor i rummet materialet anbringes.

8.3.2 Krav til lydisolering

>> Tabel 1 & 2 >>


Bygningsreglementet

Kravene til lydforhold i bygninger er formuleret i Bygnings reglementet BR 82, kap. 9.

I Bygningsreglementet er anført en række minimumsværdier for luftlydisolation og maximumsværdier for trinlydniveau, efterklangstid og støjniveau fra installationer. Kravene er sammenstillet i tabel 1, tabel 2, tabel 3 og tabel 4.

Ved bebyggelser langs veje og jernbaner med en trafikintensitet, der medfører et støj niveau LAeq(24) på mere end 55 dB ved den enkelte bygning, skal der tilvejebringes en luftlydisolation mod den udefra kommende støj således at det indendørs støjniveau LAeq(24) ikke overstiger 30 dB i beboelsesrum.



Andre regler og bestemmelser
I vejledninger fra Miljøstyrelsen er angivet grænser for eks tern støj fra virksomheder, og for støj transmitteret fra en virksomhed til en bolig i samme bygning. Disse vejledende grænser kan få betydning ved udformningen af konstruktio nerne i bygninger til erhvervsformål, som placeres nær boligområder. Se tabel 5 og 6.



Oversigt
På basis af kravene i BR82 er foretaget en inddeling i lydklasser for luftlydisolation for indervægge, dæk og ydervægge og lydklasser for trinlydniveau.

Lydklasserne er angivet i tabel 7.




8.3.3 Vægges luftlydisolering

Massive betonelementvægge
Det forudsættes at alle samlinger i væggen mellem væg og tilstødende bygningsdele udføres tætte. Se nærmere i SBI anvisning 166: »Lydisolation i praksis«.

Udsparinger i væggene formindsker lydisolationen og bør derfor undgås.

Under disse forudsætninger kan regnes med lydisolation som angivet i tabel 8.



Dobbeltvægge
Dobbeltvægge giver betydeligt bedre lydisolation end enkeltvægge med samme vægt.

Det er dog en forudsætning at vægdelene er fuldstændig adskilte, og at samlinger til omgivende bygningsdele udføres på en måde, så flanketransmissionen hindres.

Dette er vanskeligt at opnå i større bygningskomplekser, så i praksis anvendes dobbeltvægge normalt kun ved rækkehuse og lignende.

Øvrige forudsætninger er som for massive vægge.

Under disse forudsætninger kan regnes med lydisolation som angivet i tabel 9.



Sandwichelementer af beton

Sandwichelenienter anvendes hovedsagelig i facader, hvor der som regel ikke er krav til lydisolation.

Lydisolering kan dog være aktuelt ved områder med trafikstøj, eller hvor der er tale om støjende virksomheder.

Det er vigtigt at fuger i både for- og bagstøbning forbliver tætte ved temperatur- og fugtbevægelser. Tynde bagstøbninger kan give betydelige problemer med flanketransmission.

Korrekt udførte sandwichfacader kan give lydisolation mod udefra kommende støj som angivet i tabel 10.



Lydisolation for vægge med døre eller vinduer

Vægge med døre eller vinduer eller med udfyldningsparti af lettere materiale end væggen vil have reduceret lydisolation.

Den resulterende lydisolation kan findes af figur 8.3.3/1.



Væg med lydisolerende forsatsvæg
Luftlydisolationen af en betonvæg kan øges ved at forsyne den med en lydisolerende forsatsvæg i form af lægteskelet med 2 x 10 - 13 mm pladebeklædning. Stållægter giver bedre effekt end trælægter. Lægterne skal være friholdt min. 10 mm fra væggen (30 mm for trælægter). Mellemrummet mellem lægterne skal udfyldes med mineraluld indtil 10 mm fra væggen.

En 150 mm betonvæg med forsatsvæg kan herved opnå isolationsværdien 60 dB.


8.3.4 Etageadskillelsers luftlydisolering

Etageadskillelsers luftlydisolation afhænger af den bærende dels masse og stivhed, af gulvopbygningen og af evt, lydisolerende underlofter.

Betondæk

I tabel 13 er angivet luftlydisolationen for en traditionel etageadskillelse med bærende del i form af betonelementer og med gulvopbygning i form af trægulv på strøer med bløde mellemlæg. Tilsvarende værdier opnås ved gulvopbygning i form af svømmende beton- eller asfaltgulv.



Isoleringskravet R´w = 53 dB kan også opfyldes af dæk (mas sive betondæk eller huldæk med betonafretning) med en samlet masse på 430 kg/m2 hvorved gulvopbygningen kan udelades. Af hensyn til trinlydniveauet skal disse dæk forsy nes med trinlyddæmpende belægning.

Som anført for vægge er udførelsen af samlingerne mellem elementerne indbyrdes og mellem dæk og tilstødende byg ningsdele af afgørende betydning for opnåelse af den forud satte lydisolation.



Betondæk med lydisolerende underloft
Hvor kravene til luftlydisolation er store, kan de ovenfor beskrevne dæktyper forsynes med et nedhængt underloft, se figur 8.3.4/1.

Underloftet kan være et pladeloft med mineraluldsisolering og ophængt i stropper.

Hvor lydisolerende underloft skal bruges, må det påregnes, at også de flankerende vægge skal forsynes med lydisolerende forsatsvægge.

Lydklasse 60 dB kan på denne måde opnås for 150 mm massive betondæk, 185 mm huldæk eller betonribbeplader med masse 320 kg/m2. 8.3.5 Samlingers luftlydisolering


8.3.5 Samlingers luftlydisolering

Både design og udførelse af samlinger mellem bygningsdele har stor betydning for luftlydisolationen, idet luftlyd kan transmitteres dels gennem flankerende bygningsdele og dels gennem utætheder i samlingerne.

Samlingerne skal udformes således at flanketransmissionen begrænses, og at svind, temperaturbevægelser og andre deformationer ikke kan give anledning til gennemgående utætheder mellem to rum.

Samtidig skal samlingernes udformning være således at der er størst mulig sikkerhed for at de i praksis kan udføres korrekt.

Fuger, hvor der ikke kan sikres vedvarende tæthed ved udstøbning alene, bør forsegles med plastisk eller elastisk fugemateriale.

I det følgende er vist nogle typiske eksempler på samlinger med angivelse af lydisolation (lydklasser).






8.3.6 Isolering mod trinlyd

Betondæk alene vil aldrig kunne tilfredsstille kravene i BR-82 til trinlydsniveau, men kræver svømmende gulve (træ, beton, asfalt) eller trinlydsdæmpende belægning,

Ved trapper, altangange, bade- og wc-rum optræder særlige trinlydproblemer.

Betondæk
De ovenfor under pkt. 8.3.4 beskrevne dækkonstruktioner kan opfylde kravene til max. trinlydsniveau. De opnåelige værdier for dæk med og uden lydisolerende underloft er angivet i tabel 12 og 13.



Svømmende trægulve
Trægulve kan være brædder på strøer med mellemlæg af blød træfiberplade.

Spånplader eller krydsfinér giver højere trinlydniveau end brædder.

Gulvet skal friholdes fra de omgivende vægge. Figur 8.3.6/ 1 viser trinlyddæmpningen for et trægulv på strøer på bløde brikker.

Svømmende betongulve
Betongulve eller asfaltgulve kan udstøbes på 30-50 mm mineraluld med en rumvægt på 80-150 kg/m3.

Hvis oversiden af dækket er jævn kan f.eks. badgulve udstøbes på 8 mm nålefilt.

Gulvene skal friholdes fra de omgivende vægge.

Der kræves stor omhu ved arbejdets udførelse, idet lydbroer gennem isoleringslaget svækker virkningen kraftigt.

Rørgennemføringer bør undgås.

Figur 8.3.6/2 viser trinlyddæmpningen for et svømmende betongulv.

Trinlyddæmpende gulvhelægninger
Trinlyddæmpende gulvbelægninger kan være linoleum på korkment, vinyl på skumplast, filt, kork, tæppebelægninger m.v.

Linoleum eller vinyl alene giver ingen mærkbar forbedring af trinlydniveauet.

Trinlyddæmpende belægninger anvendes i forbindelse med tunge dæk (>430 kg/m2).

Som slidlag på svømmende gulve giver de ingen væsentligt tilskud til trinlyddæmpningen.

Figur 8.3.6/3 viser trinlyddæmpningen for forskellige tynde gulvbelægninger.



Trapper
Trapper giver ofte anledning til lydmæssige problemer. I mange tilfælde fordi den projekterede løsning er vanskelig at udføre i praksis, og vanskelig eller umulig at kontrollere.

Trapper kan udføres svømmende eller faststøbte.

Ved svømmende trapper er det væsentligt at vælge et passende elastisk underlagsmateriale.

Vederlagene skal udformes så de kan besigtiges efter oplægningen.

Ved udstøbning skal reposeknaster og ståldorne indklædes omhyggeligt med egnet isoleringsmateriale. Tæppefilt og lignende er velegnet,

Faststøbte trapper skal forsynes med trinlyddæmpende belægning. Altaner, altangange

Altaner, altangange

Altaner kan udføres svømmende eller sammenstøbt med den bærende konstruktion.

Ved svømmende altaner skal pladerne oplægges på elastiske underlagsbrikker. Fugttætning skal ske med fugemasse for at undgå lydbroer.

Faststøbte altaner skal forsynes med trinlyddæmpende belægning,

Bade- og wc-rum
Her benyttes som oftest svømmende betongulve enten støbt på stedet mod et tyndt isoleringslag, eller som præfabrikere de dækplader eller badekabiner der oplægges på elastiske underlagsbrikker.
Det er i begge tilfælde vigtigt at udførelsen er meget omhyggelig, så lydbroer undgås. Gulvene skal friholdes fra omgivende vægge og fuger forsegles med fugemasse.

Omfanget af indstøbte installationer skal begrænses mest muligt og udføres så lydtransmission undgås.


8.3.7 Efterklangstid

Bygningsreglementet har særlige 1 rav til efterklangstiden i trapperum, fællesgange og undervisningsrum, jfr. tabel 3.

Derudover kan der være ønske om regulering af efterklangs tiden i særlige lokaler af hensyn til taleforståelighed, musikopfattelse etc.

Efterklangstiden reguleres ved opsætning af lydabsorberende beklædning i lokalet.

Efterklangstiden beregnes af:



Det ækvivalente absorptionsareal beregnes ved:



Materialernes placering i rummet har betydning for lydreguleringen



     
 

Forside | Indholdsfortegnelse | <<< | >>> | Til toppen af siden

 
   


 


   



BETONELEMENT-FORENINGEN